lørdag den 27. december 2008

Skuespillere søges til kortfilm

Kære Quonga

I forbindelse med vores afgangsfilm fra filmskolen Potemkin Film mangler vi en del statister og evt. en skuespiller. Filmen handler om en fortabt forfatter, der ikke formår at skrive det originale værk og derfor til stadighed løber panden imod sin forhadte kliché. I filmens slutning møder han sine egne tankespind, der driver ham til at omfavne klichéen og de kører ud mod solnedgangen sammen - i en Cadillac.

Dertil skal vi selvfølgelig bruge en runaway bride - og dertil skal vi bruge et storslået bryllup - og dertil skal vi bruge en masse statister. Så hvis I selv eller nogen I kender har lyst til at agere statist (og evt. en enkelt brudgom (ca. 30 år)), må I meget gerne skrive til mig på kristianlybaek(a)hotmail.com eller 27290572 og melde jer. Bryllupsscenen skal optages d. 2/1 i Skt. Pauls kirke, og det tager et par timer mellem ca. 10-13.

Håber I kan hjælpe.

Med venlig hilsen Kristian Lybæk

Invitatino til åbent hus på GODSBANEN

Lørdag d. 10. januar inviterer vi til ÅBENT HUS i de gamle godsbanebygninger.

Fra kl. 12.00 – 15.00 slår vi dørene op for alle, der har lyst til at se de historiske bygninger, som skal omdannes til kulturproduktionscenter i løbet af de kommende år. Der vil være mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd i både hovedbygningen og hallerne, men der vil naturligvis også være repræsentanter fra Kultur og Borgerservice på stedet, som kan imødekomme spørgelysten hos de besøgende.

Har du noget på hjertet – meninger, idéer eller kommentarer til den igangværende omdannelse af godsbanen til et kulturproduktionscenter – bør du også besøge det særlige ”Ris&RosRum”.

Her kan du bogstavere eller illustrere dine input direkte på bygningens vægge. Ud over at blive dokumenteret og inddraget på lige fod med alle andre borgerhenvendelser vil disse input blive stående tilbage på rummets vægge som inspiration til de arkitekter, som til foråret skal give deres bud på, hvordan produktionscentret skal indrettes.

Alle besøgende vil desuden blive budt på en kop rygende hed suppe til at holde varmen på.

Vi håber, at rigtig mange vil trodse det danske vejrlig, iklæde sig vintertøjet, tage en pause i julegavebytningen og lægge vejen forbi Godsbanen.

Se også www.godsbanen.dk


Med venlig hilsen

Kultur og Borgerservice

Kulturadministration i praksis - fra ide til praktisk udførelse

Her på Quongamailen vil vi gerne anbefale jer kurset "Kulturadministration i praksis - fra ide til praktisk udførelse" som bliver afholdt af Kulturhus Århus. Kulturhus Århus skriver om kurset:

Kursusrækken er tænkt som en hjælpende hånd til jer, der har en god idé til et kulturelt projekt, men som ikke ved, hvordan I kommer i gang.

På kurset vil Kasper Egelund fra Nojazz Productions belyse arbejdsgange og procedurer for kulturadministrationen. Der vil blive introduceret en række administrative værktøjer som kan bruges til at opstille budgetter, regnskaber, produktionsplaner m.m. Desuden vil han belyse nogle af de mest almindelige faldgruber i forhold til myndighederne og tilskudsgiverne.
Der tages udgangspunkt i en fiktiv case og eksempler fra det virkelige liv.

Det kan måske lyde lidt tørt, men hvis man vil have overblik over hvordan man får de tørre tal til at passe sig selv mens man laver den kultur man har lyst til at lave, så er det et rigtig godt kursus.

Kurset er den 24., 25. og 26. februar fra 15:00 til 17:30. Det koster 300 kr. at deltage. Se mere om kurset og tilmeldning på Kulturhus Århus' hjemmeside.

fredag den 12. december 2008

Skuespillere søges til kortfilmsprojekt på Potemkin Film

Vi er et filmhold på Potemkin Filmskole i Århus. Vi søger i øjeblikket skuespillere til vores afgangsprojekt, som skal filmes 4-6 jan 2009. Det vil være aftenoptagelser i tidsrummet fra ca. 18-24.

Der afholdes casting den 15-18 dec. i tidsrummet 9-16, men ring endelig og hør nærmere !
Vi kan ikke tilbyde løn for skuespilarbejdet, men vi håber ikke det vil være noget hindring.

Præsentation af filmen:
Filmen handler om et filmhold, som er er meget presset under en optagelse. Det meste, som kan gå galt, går galt. De optager en scene med en mand som er på vej til begå selvmord ud over en bro. Instruktøren er utilfreds med skuespillerens præstation og der opstår konflikt. Filmsettet går i opbrud, da instruktøren skrider i frustration. Filmholdet er semiprofessionelt.

Tema for filmen:
- Hvor meget skal en skuespiller presses for at kunne spille godt skuespil, og hvad er godt skuespil?

Skuspillerprofiler:
-Instruktøren er en ung mand sidst i tyverne/starten af tredverne. Han er en excentrisk instruktørspire, der er i gang med det han håber på at blive sin gennembrudsfilm. Når tingene ikke går som planlagt udvikler han et voldsomt temperament.
-Skuespilleren er også sidst i tyverne. En letpåvirkelig udåndertype som har denne store drøm om at blive skuespiller.

Vi håber at høre nærmere fra alle interesserede!
MVH – Jens Niklasson og Karen K.

Kontaktpersoner
Instruktør - Karen Kristensen: 61653960
Fotograf - Jens Niklasson: 23966621

onsdag den 10. december 2008

Move'n Act arbejdsvisning

Hej alle i netværket.

Apropos Move'n Act's workshops-tilbud, forefindes der jo også en arbejdsvisning ved skolens et-årige-sceneskole-gruppe Tirsdag og Onsdag d. 16 0g 17. Dec kl. 20:00 på Entréscenen - Der vises godbidder på hvad vi har arbejdet med; dialoger, øvelser, digte o.s.v.. Det koster 35 kr, og er altså åbne for alle interesserede, nysgerrige, bekendte and so on.

Mange smukke vinterhilsner
Katrine S.L

www.movenact.dk

Skuespillere søges til online video-teater-invitationer

Hello everyone,

I am doing the exam project with 3 more people at
school. We had to make some digital product (as we
study multimedia design), so we chose to do online
video invitations to the theater. We are doing this
for Aarhus International Theater (which is sadly
closing, they're gonna have the last play in spring).
You can check out the theater here:

http://www.aaitc.dk/

We have the story and camera, and we are allowed to
film the invitations in the theater. The problem is
that the actors with their teachers are out of Aarhus
the whole week ...So we don't have any actors, but we
need to film it soon, because we have to be finished
with the product until 20th Dec.

So I am asking are any of you experienced in acting (at
least a bit) and willing to help us with the filming.
We basicly need at least two actors (male and female),
3 or 4 would be perfect (1 female, 3 male actors).

If anyone is interested in helping, e-mail me or text
me :)
Just contact me and I will tell more about the whole
idea and project,

kaipjaustis(a)gmail.com
60675550

xo,

Luna

Sex, løgn og kontormøbler

Katapult præsenterer
Sex, løgn og kontormøbler

– stinkende, ætsende og særdeles kompromitterende samfundskritisk satire

Teatersæsonen for 2008 er ved at løbe ud. På Katapult har vi den ære at gøre det sammen med Claus Flygare, som med denne satiriske forestilling vil sprænge rammerne for politisk korrekthed, fornuft og borgerlig opfattelse. Der er tale om en ur-premiere her i Århus.

Hvor grøn bliver statsministeren, når det endelig gælder? Som Hulk eller bare som Kermit? Vil Naser Kahder sprænge Liberal Alliance og stifte et nyt parti. Hvor mange regeringsmedlemmer med flexlån vil vedtage hjælpepakker til sig selv? Hvor alvorligt er stofmisbruget på vores plejehjem, og kan man blive gift med sin fladskærm? Spørgsmålene hober sig op for det moderne menneske. Hvor skal man gå hen for at få svar?

Her kommer Claus Flygare ind i billedet. Han har for flere år siden dræbt tvivlen i sig selv, og foregiver at have svar på stort set alle spørgsmål. Han er især kendt for at have overlevet hippie-tiden og anvender i sin, mildest, talt bizarre solooptræden både aviscitater, filmindslag og kropsteater.

Det er et satirisk »one-man-show«, hvor Claus Flygare har den absolutte hovedrolle. Det er ham, der fyrer den af på scenen, hvor han er overladt til sig selv. Og det bliver samfundskritisk. Teatersalen bliver således rummet, hvor højaktuelle absurditeter bliver udtrykt som spørgsmål – spørgsmål som Claus Flygare selv vil svare på. For folk der godt kan lide at strække lattermusklerne, er forestillingen et must. Dem der overværer det sidder mange gange tilbage med en sær følelse af at have mødt en truet dyreart.

Claus Flygare er en garvet satiriker. Hans involvering i Danmarks Radios Den gode, den onde og den virkelig sjove er blot ét eksempel. Claus Flygare modtog i 2008 en Reumert, som årets dramatiker for forestillingen Fobi-skolen. Desuden er Claus Flygare repræsenteret i den daglige ledelse af Mammutteatret i København. Med andre ord – han er en aktiv og kendt person med mange erfaringer fra scenekunsten, tv og film.

For yderligere info og pressebilleder: http://aabnescene.katapult.dk/SexVold-og-Kontormoebler.asp og http://aabnescene.katapult.dk/pressebilleder.asp

Hvem: Instruktion: Tue Biering, medvirkende: Claus Flygare, foto: Per Morten Abrahamsen
Hvor: Katapult, Rosensgade 11, 8000 Århus C
Hvornår: 11.-13 december kl. 20.00 (lørdag kl. 16.30)
Hvor meget: 110,- / 85,- kr (rabat til studerende, unge under 26, pensionister og grupper på mindst 10 personer)
Hvordan: Billetter hos www.katapult.dk eller tlf. 8620 2699

søndag den 7. december 2008

Quonga Styringsgruppeaften

Når du ikke helt ved hvad styringsgruppen er, men gerne vil være med

Vil du være med til at skabe netværk for teatervækstlaget i Århus? Har du lyst til at påvirke den by du bor i? Kan du trække Quonga i en ny retning, en bedre retning, din retning?

Så er det på tide at du tager et sneak-peak ind i Quongas inderste cirkel... Styringsgruppen!

Hvis du har lyst til at være en del af styringsgruppen, eller helt uforpligtende vil høre mere om hvad vi laver, hvorfor vi gør som vi gør og hvorfor du skal være en del af os, så kom og mød de venlige mennesker, der tager beslutningerne i midten af Quonga

onsdag den 10. december klokken 18.30
på Frontløberne, Mejlgade 35b (den bagerste baggård)

Hvis man er ivrig efter at deltage i Quongafeberen, eller måske bare en lille smule nysgerrig efter at høre hvad det hele er for noget, så kig forbi. Der vil være kaffe, the og en god stemning, hvor vi giver os tid til at forklare om Quongas styringsgruppe. Hvis du vil være med vil du ikke blive pålagt en masse kedelige opgaver som du ikke har lyst til. I stedet får du mulighed til at gøre lige præcis det du har lyst til for at forbedre forholdende for vækstlagsteater i Århus.

Denne aften vil også indeholde et helt normalt styringsgruppemøde, så du kan se hvordan det fungerer og hvor vi har fingre vi har med i spillene.

Derfor: Kom og sig hej, stil spørgsmål, få svar, drik te, bliv begejstret og skab fremtiden.

fredag den 28. november 2008

Kasernerevyen 2008

Kom ind og se Kasernerevyen 2008!

Jorden går under hver dag fra onsdag d. 3. december til lørdag 6. december
på Kasernescenen

Jorden går under i morgen, så hvorfor ikke bare køre naboens hund over? Hvad skulle man ellers gøre med sin sidste dag på jorden? Hvad gør Barack Obama? Og når dagen er ovre hvem af os kommer så i himmel og hvem i helvede? Men bliver det overhovedet aktuelt, det kan jo være at Bubber og BS når at redde os alle før det går helt galt.
Kom ind og se hvordan det hele spiller sig ud i Kasernerevyen 2008 – ”Jorden går under i morgen”
Billetter købes i Kasernescenens foyer fra fredag 28. november fra 12. Ellers hver dag fra 11-14. De kan også bestilles på kontakt(a)kasernerevyen.dk eller 28 45 06 62.

Revyen spiller:
Onsdag 3. dec. Kl. 20
Torsdag 4. dec. Kl. 20
Fredag 5. dec. Kl. 20
Lørdag 6. dec. Kl. 16 og 20

50 kr. pr. billet
3 billetter for 120 kr.
Kom og se revyen som det sidste du gør!

Forestilling og seminar om Copying, Re-enactment og Hacktivism

Så er der seminar på Entréscenen, og for 30kr, får du ikke bare et spændende seminar, men såmænd også en billet til forestillingen MasterCopy.


Andy Warhol eating burgers, the Danish cultural canon re-enacted and the history of Italian Hacktivism.
A seminar on Copying, Re-enactment and Hacktivism at Entré Scenen in Århus.

It doesn't make sense to talk about originality in art: any artwork is the result of previous relationships and ideas developed by the artist collaborating with other people in an ongoing process.

It is even more complex to discuss originality on the Internet: any file can be reproduced to the infinite with no loss of quality, and every copy is identical to the original.


This seminar will focus on methods and ideas of Copying, Re-enactment and Hacktivism within contemporary arts practice. The notion of originality is altered within a contemporary arts practice where the use of references, sampling, re-enactment, copying and hacking is a common phenomena.

What happens to copyrights as a phenomenon when artist starts neglecting it?

What is the influence of this kind of arts-practice on our perception of cultural identity?

What happens with the role of the author, artist and the art works?

The seminar is presented by: Digital Urban Living & Digital Aesthetics Research Center, Entré Scenen and LiminalDK

Includes the book launch of the English version of "The Net as Artwork" by Tatiana Bazzichelli and a ticket to the performance "Mastercopy" at Entré Scenen.

Seminar date and time:

Thursday December 4

Time: 14.00 – 17.00, Performance at 20.00
Where: Entré Scenen, Grønnegade 93 D, 8000 Århus C

www.entrescenen.dk

Fee: 30 kr. Including a ticket to the performance.

Reservations are needed: Entré Scenen 86 19 00 79 (Monday to Friday: 10.00 – 16.00)

Program:

1. Presentation of: Networking. The Net as Artwork

Book written by Tatiana Bazzichelli

(Preface of Derrick De Kerckhove, Epilogue by Simonetta Fadda)
A reconstruction of the history of artistic networking in Italy and of the Italian hacker communities from the '80s to date.

The book is available online for download on: http://www.networkingart.eu/english.html

Tatiana Bazzichelli (Rome, IT, 1974), is a communication sociologist and an expert in network culture, hacktivism and net art. She is a Ph.D. Scholar at the University of Århus.

2. Zarathustra's Onkel Canon Project

In the fall of 2006 Zarathustras Onkel started his examination of the Danish Culture Canon for the Performing Arts.

In the lecture Henrik Vestergaard Friis will show video from some of Zarathustra's Onkel reconstructions and talk about them and at the same time explain why the world needs more Danish Culture. He will lecture on why the Danes are superior people and why they are red and white.

www.zonkel.com and ,www.kulturkanon.kum.dk

3. Introduction to the performance MASTERCOPY by Erik Pold/LiminalDK

Choreographer and director Erik Pold will make an introduction to his new performance "Mastercopy", by introducing a number of works and ideas that has lead him to the idea of making this performance entirely based on copied and re-enacted material

www.liminal.dk

torsdag den 20. november 2008

Offentligt møde om godsbanen

Quonga-note: Til dem der ikke ved det er Godsbanen et kulturhus som Århus er ved at etablere med produktionslokaler for udøvende kunstnere inden for billedkunst, litteratur og scenekunst. De skriver på deres hjemmeside at "Centerets faciliteter skal i vidt omfang være til rådighed for udøvende på alle niveauer", så hvis man mener at teater på vores niveau skal have stillet de nye fasciliteter til rådighed, så kan man møde op og sige sin mening her.

Produktionscenteret på Godsbanen – hvad sker der i den kommende tid?

I oktober 2008 blev der afholdt seks arrangementer under overskriften "12 til middag".
Mere end 50 personer fra forskellige miljøer deltog i disse arrangementer, der havde til formål at generere ideer og input til det kommende produktionscenter. De seks arrangementer var første fase i en længere brugerinddragelsesproces om produktionscenteret på Godsbanen.

Materialet fra middagene behandles i øjeblikket af Århus Kommune i samarbejde med Realdania og Århus Kommunes bygherrerådgivere.

Borgerinddragelse – offentligt møde!
Fase to i borgerinddragelsen afvikles i december 2008.

Torsdag d. 11. december 2008 kl. 19: Offentligt møde
Der afholdes et offentligt møde om det kommende produktionscenter på godsbanen. Mødet afholdes på Arkitektskolen Aarhus, Auditoriet, Nørreport 22, kl. 19.00.
Formålet er at informere om den hidtidige og fremtidige proces og præsentere et første oplæg til funktioner, faciliteter og indhold. Der vil ligeledes være mulighed for at fremsætte synspunkter.

Hvad sker i 2009?
I december '08 påbegynder Kulturforvaltningen og Teknik og Miljø udarbejdelsen af en indstilling til Byrådet.

Byrådsindstillingen skal blandt andet beskrive hvilke funktioner og faciliteter, det kommende produktionscenter skal indeholde. Indstillingen ventes behandlet af Århus Byråd i februar/marts 2009. I foråret 2009 – når Byrådet har behandlet sagen – udskrives en konkurrence om omdannelse af godsbanebygningen og det omkringliggende areal.

I løbet af 2009 vil der også blive særlig fokus på, hvordan det fremtidige produktionscenter skal organiseres.
Samtidig arbejdes der videre med at detailfastlægge funktioner og indhold i produktionscenteret. I denne fase vil der også ske brugerinddragelse.

Din mulighed for indflydelse
Ud over deltagelse i f.eks. 12-til-middag og det offentlige møde mv. er der altid mulighed for at kontakte Kulturforvaltningen med synspunkter og ideer vedrørende projektet. Skriv til Kulturforvaltningens hovedpostkasse: kultur(a)aarhus.dk

Hvem kunne ellers have glæde af denne mail?
Denne mail er bl.a. sendt til Kultursamvirkets medlemmer; samtlige deltagere på arrangementerne "12 til middag"; personer og institutioner, der deltog i godsbaneprocessen i 2004-2005; Århus Kommunes Kunstråd og Århus Kommunes Billedkunstudvalg; Kulturudvalgets medlemmer og medlemmer i den politiske styregruppe vedr. godsbanens indhold.
--> Videresend gerne denne mail til øvrige personer/ institutioner, der kunne have interesse i projektet.

Yderligere information
Husk at du kan holde dig løbende orienteret om projektet på www.godsbanen.dk

Med venlig hilsen

Ib Christensen
Kulturchef
Århus Kommune

Beyond Therapy

Teatergruppen LYSANDER

Beyond Therapy på Katapults Åbne Scene 19/11 - 26/11 2008


af
Christopher Durang

i oversættelse af: Marianne Ilum Sørensen

Forlag: Nordiska ApS, København



Instruktør: Morten K. Roesen.

Scenografi og kostumer: Anna Léa Olsson, Catherine Ascanius Johnson.

Lysdesigner: Thilde Maj Holgersen

Medvirkende: Marianne Ilum Sørensen, Claudia S. Hoyda, Esben Smed, Tommy Kalmar Rasmussen, Rasmus Skaarup, Stefan Pellegrini.

Instruktør assistent: Diana Bock

Producent: Teatergruppen LYSANDER

Bruce og Prudence mødes gennem en kontakt annonce. Bruce har en mandlig elsker, og går i terapi hos Charlotte. Charlotte er super-entusiast, og opfordre alle sine patienter til at følge deres følelser, og tage chancen. Prudence går i terapi hos Stuart, der tidligere har forført hende, og som nu forsøger at holde hende i et jerngreb. Både Bruce og Prudence har mistet styringen over deres liv, og lagt den i hænderne på disse to professionelle. Men hvor længe kan det blive ved, før man selv må tage styringen? Og kan man så finde ud af det?

Christopher Durang's BEYOND THERAPY, er en absurd komedie om det at styre sit eget liv, hvordan man møder nye mennesker og vores tendens til at lade os styre af andre. Det er en fantastisk historie, der ikke går ned i tempo undervejs. Tværtimod. Sjældent har vi set en komedie, der i den grad forstår at ping-ponge mellem replikkerne. Velkommen til et sort - men genkendeligt univers, med fart over feltet, og masser af motion for lattermuskler og hjerneceller.

Beyond Therapy har danmarkspremiere 19/11 kl. 20.00

Spilletidspunkter:

20/11 kl. 20.00

21/11 kl. 20.00

22/11 kl. 16.30

25/11 kl. 20.00

26/11 kl. 20.00

Billetbestilling hos Katapults Åbne Scene på tlf. 8620-2699

Der er tilbudspris for Quonganere

FREJA - en københavnsk vækstlagsforestilling i Århus

TEATER MIKADO PRÆSENTERER

"FREJA"

27 - 29 november 2008 i Århus

Rosenteatret
Rosengade 24
Århus

Medvirkende: Andreas Vick, Thomas Vilhelm Larsen, Dodi Di & Thomas Storgaard Christiansen

Instruktør: Jeppe Grinderslev

Beskrivelse
- Et tragikomisk musikeventyr om en hjemløs og hans samvittighed.

Det er koldt, mørkt og tomt.
Henrik kalder på Freja, som kommer frem af mørket med ivrigt logrende hale.
Om få timer har Henrik fødselsdag og det skal fejres!

Freja virvler dig ind i en hjemløs rå hverdag af misbrug og selvbedrag. Med den lille stemme, som ofte leder dig på afveje, rejser historien spørgmål om ansvar og skyldt, mens det er op til dig at finde svarerne. Der er ingen dom, men måske får du bekræftet en fordom?


Sagt om Freja:

"rå og radikal teateroplevelse"

"en poetisk, amoraliserende og smuk forestilling"


Spilledage:

Torsdag d. 27.11 Kl. 20.00
Fredag d. 28.11 Kl. 20.00
Lørdag d. 29.11 Kl. 17.00 og Kl. 20.00

Pris 75,- studerende. 50,-.


Billetbestilling på:
31502740 eller
E-mail: jeppe(a)buhne.dk

Anmeldelse:http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=54501

www.rosenteatret.dk

Vi glæder os til at se dig ;)
https://hig.one.com/imap/quonga%40quonga.dk/INBOX/153/3?uidval=1207661230https://hig.one.com/imap/quonga%40quonga.dk/INBOX/153/7?uidval=1207661230

tirsdag den 11. november 2008

Gratis Workshop

Onsdag 12. november 13.00 til 16.00 Store Prøvesal – Entré Scenen

”Voice and movment” med Jo Strømgren kompani.

The theme of the workshop is ”Voice and Movement”, an introduction to
JSK’s methodology for mixed forms between dance and theatre.

Få pladser ledig!

Først til mølle.

Tilmelding hos

Sigrid Aakvik på tlf: 40791158

**Sigrid Aakvik**

Projektleder, Junge Hunde

Entré Scenen

Grønnegade 93D

8000 Århus C

Tlf: 86 19 00 79

sigrid@entrescenen.dk

onsdag den 5. november 2008

Forestilling: På sporet af det tabte

Hej alle,
det er det her teater, som min mor er med til at lave. Spillerne og musikerne er psykisk sårbare og fatastiske!
Det skulle være en rammende, rørende og vedkommende forestilling. Send gerne videre til andre interessrede og tjek det ud på deres hjemmeside.
- Lise

Billedspor, Sjælens Teater, præsenterer:

PÅ SPORET AF DET TABTE

- en absurd, vanvittig, poetisk, konfronterende, musikalsk og ubegribelig teaterforestilling.

onsdag d. 19. november kl. 19.30 og
torsdag d. 20. november kl. 19.30

i Auktionshuset, Mejlgade 45, Århus C
Billetter à 50 kr. købes i døren.


Billedspor, Sjælens Teater, har gennem snart tyve år huseret i det skæve, århusianske kulturelle miljø. Teatret er kendt for sine konfronterende, groteske, humoristiske og stærkt visuelle forestillinger. Kroppen, stemmen og musikken kædes sammen med billedkunst og teatret udfordrer gerne konventionelle sider af tilværelsen.
Kontakt Billedspor på 40790829 eller 87361337.

www.billedspor.dk

Julemand søges

Nå, her kommer lige en sjælden mail om et skørt, lille job. Jeg arbejder for et eventbureau, som her fra d. 23. november til d. 23. december mangler en frisk fyr, som kan lege julemand til forskellige arrangementer rundt omkring i de jyske byer. Det drejer sig om ca. 6 timer om dagen (ca. 14-20 i hverdagene og 12-18 i weeekenderne). Man skal læse højt for ungerne, måske sætte en lille fællessang igang og i det hele taget bare være sådan lidt julemandsagtig. Man får i øvrigt en lille sød nissetøs at spille sammen med...

Lønnen er 875 pr dag, og 8000 i transportpenge (det kræver at man helst selv kan skaffe bil og sovemulighed i Jylland, hvis man kommer fra København). Desuden er der et lille briefingmøde i Kbh. d. 14., hvor man også vil få løn. Er du selv interesseret, eller kender du én, så kontakt mig, og så videreformidler jeg kontakten. Tror det er et ret skægt job!

Mange hilsner Camilla
(camilla@metelmann.dk eller tlf. 61660190)

Dramaet "Veninder" mangler instruktør

Instruktør søges
til det (næsten) færdigskrevne stykke "Veninder" af Ditte Svane

En komedie om veninder, venner og kærester.
Hvor langt vil man gå bag ryggen på sine veninder? Og hvad skal der til, før man skider på venskabet og går efter det, man vil have? For hvad gør man, hvis man er forelsket i sin bedste vens kæreste? Eller sin kærestes bedste ven?

"Veninder" handler om de tre veninder Malene, Anja og Maria, og deres forskellige relationer til de tre venner Johan, Michael og Torp.
Johan og Malene er kærester, men da de går fra hinanden, involveres de seks venner mere i hinanden, end godt er. For Michael er vild med Anja, som er forelsket i Johan, som har et godt øje til Maria. Og Torp er vild med Malene, som ikke kan finde ud af, hvad hun vil.

Stykket er forsøgt skrevet i en dagligdags tone og lægger op til en naturalistisk spillestil.
Det er et letfordøjeligt stykke uden tung tematik. Forhåbningen er dog, at det ud over at være underholdende også virker en smule satirisk og er rammende i forhold til typer og situationer.

Der er mulighed for forhandling i forhold til tilskrivning/udeladelse.
I forbindelse med en eventuel opsætning vil det kun være en bonus, hvis teksten udvikler sig alt efter instruktørens indfald og luner. Som dramatiker vil jeg ikke blande mig i opsætning og instruktion, men kan fungere som sparringspartner i forhold til tekst og fortolkning.

Manuskriptet kan tilsendes til gennemlæsning til interesserede.

Bedste hilsner
Ditte Svane

svanepigen@hotmail.com
Tlf: 26 18 46 24

Plakatophænger søges til Beyond Therapy

Teatergruppen LYSANDER søger en friske kvinder og mænd til at gå ud med plakater.

Plakaterne er til forestillingen "Beyond Therapy", som har premiere på Katapult den 19. nov. Plakaterne skal uddeles tidligt i uge 46(mandag, tirsdag).

For arbejdet gives billetter til forestillingen.
Har du lyst til at hjælpe os, eller har du spørgsmål, så kontakt venligst undertegnede

Mvh.
Instruktør

Morten K. Roesen
H. H. Seedorffs Stræde 10, 2. tv.
8000 Aarhus C
Denmark

e-mail: mroesen@gmail.com
mobil: +45 22133834
http://www.myspace.com/roesen

Teatertur til Odense

KÆRE VEN!

Vi har lavet et særarrangement, hvor teaterinteresserede fra København og Århus får mulighed for, at være med til at hylde venskabsrelationen når Teater Momentums nye ensemble Vol. 2, tager begrebet venskab under behandling i en forestilling, som går uden om hjernen og ind i hjertet.

Søgning Venskab er en komisk rejse dybt ind i et venskab mellem tre mennesker, helt ind til der hvor livslinier ikke bare krydses men flettes sammen i et mønster, hvor man spejler sig i hinanden, finder anerkendelse og genkendelse, men hvor jalousien nager, forandringen skræmmer og egoet potentielt slår alt ihjel. Venskab er tilgivelse?

Forestillingen er instrueret af Kamilla Bach Mortensen. Skuespillere; Mikkel Løvenholt Reenberg, Gry Guldager Jensen & Jakob Bjerregaard Engmann. Læs mere om forestillingen på teatermomentum.dk eller mød os påFacebook!

Søndag d. 09. november har vi arrangeret bustransport til og fra både København og Århus. For kun 200 kr. får du billetter, transport tur / retur, sandwich – og forhåbentligt nogle nye venner!

Busafgang fra Aarhus Teater og Folketeatret sker kl. 11:00, forventet hjemkomst omkring kl. 19:30.

Tilmeld dig nu ved at skrive til billet@teatermomentum.dk

Tid // SØNDAG D. 09. NOVEMBER 2008

Sted // TEATER MOMENTUM, NY VESTERGADE 18, ODENSE

Pris // 200,-

Vi glæder os til at byde dig velkommen i teatret!

Med venlig hilsen
TEATER MOMENTUM vol. 2

tirsdag den 21. oktober 2008

Nyt tilbud fra Katapults Åbne Scene

Hej Quonga folk.

Så er der tilbud om at komme ind og se Asisatisk Vælde på Katapult.
Prisen er 50,- Kr for folk fra Quonga.
Spilletider: tirsdag (iaften kl 20.) samt onsdag Kl. 20 og torsdag kl 20. (sidste spilledag).
Stykket varer 2 x 45 min (ca) med 15 min. pause.

Man skal ringe til Katapult på 86202699 og spørge efter Thomas og sige at man har fået et quongatilbud i dagtimerne imellem 9 - 15.

Tilbudet kan ikke fåes via bestilling via netbestilling.

Handymand/kvinde søges til Beyond Therapy

Teatergruppen LYSANDER søger en handymand/kvinde til opbygningen af vores scenografi til forestillingen Beyond Therapy på Katapult.

Vores scenografi er ret simpel, så hvis du besidder de grundlæggende hyldeopsætnings-færdigheder, har nogle timers til overs og vil involveres i et fedt teaterprojekt, så skal du ikke tøve med at melde dig på banen.


Vi vil gerne have scenografien klar 3./4. november 2008.

Har du lyst til at hjælper os, eller har du spørgsmål så kontakt veligst undertegnede

Mvh.
Instruktør
Morten K. Roesen
H. H. Seedorffs Stræde 10, 2. tv.
8000 Aarhus C
Denmark

e-mail: mroesen (a) gmail.com
mobil: +45 22133834
http://www.myspace.com/roesen

Flush - en lokumskabaret

Kom og nyd et toiletbesøg på Katapult:

FLUSH - en lokumscabaret d. 24/10 - 30/11 2008

Hver dag benytter millioner af mennesker offentlige toiletter for
at skide, tisse, prutte, være lidt alene, drikke vand eller rette på
facaden foran spejlet. FLUSH åbner for byens hemmeligheder
og inviterer publikum med på en kigger i det liv, der udspiller sig
på det offentlige toilet.

Vi er så skide bange for at skide, for at andre skal opdage, at
vi retter på noget i spejlet, eller for at være personen, der kejtet
overbringer dig den pinlige nyhed, at der sidder toiletpapir fast
under din sko! Gennem klovnens logik oplever publikum de små
fortællinger og pinlige situationer, der opstår, når den intime
privatsfære kolliderer med det offentlige (lokums)rum.
Tre karakterer, som er udsprunget af leg med klovnens univers,
mødes og leger sig gennem temaer om ensomhed, intimsfæren
og mødet med andre folk på toilettet.

Medvirkende: Astrid Moth, Mathilde Ottosen og Helga Rosenfeldt-Olsen
Produktionsteam: Birgitte Klit Kjær
Produktion: Teater Kollision

Spilletidspunkter:

24/10 kl. 20.00
25/10 kl. 16.30

29/10 kl. 20.00
30/10 kl. 20.00

Billet:

70/50kr. (rabat til studerende, unge under 26, pensionister og grupper på min. 10 personer)
Billetbestilling hos Katapults Åbne Scene på tlf. 86202699

billetbestilling: http://aabnescene.katapult.dk/arrangement.asp?id=14

Der er desuden særlig rabat til Quonganere.

søndag den 19. oktober 2008

Invitation til Quonga Idé Cafe

Mandag d. 27. oktober kl. 19.00 hos Frontløberne
Mejlgade 35

Går du rundt med en idé til et teaterprojekt til næste års Quongafest, men mangler folkene til at realisere det?
Har du en brændende lyst til at lave teater eller andet gøgl til Quongafesten?
Eller er du blot en nysgerrig sjæl, der gerne vil opdateres på, hvad der sker i Århus’ teaterundergrund?

Kom til Quongas Idé Cafe og mød andre kreative mennesker, se filmen fra sidste Quonga festival, bliv inspireret, præsenter dit projekt, udveksl idéer, find det projekt, der passer til lige netop dig, hør om hvad der ellers foregår i Quonga, hyg dig, drik en øl eller vand og nyd det kreative miljø!

Send en mail til: bente_christensen_dk (a) yahoo.com, hvis du kommer
(og skriv gerne om du har et projekt, du vil præsentere)

Quonga er en paraplyorgaganisation for teatervækstlaget i Århus, som arbejder på at skabe en grobund for vækstlaget og samtidig gøre de forskellige dele af vækstlaget synligt for omverdenen og hinanden.

Quonga arrangerer hvert år Quongafesten - en teaterfestival hvor vækstlagsgrupper får mulighed for at vise deres forestillinger. Næste års Quongafest er allerede i støbeskeen og løber af stabelen d. 17.-19. april 2009.

Læs mere på vores hjemmeside www.quonga.dk.

Vi glæder os til at se dig!

Mvh Quonga

Tilbud fra Katapults Åbne Scene

Så har vi endnu tre tilbud klar til QOUNGA fra Katapults Åbne Scene. Denne gang gælder det forestillingerne FLUSH med Teater Kollision, københavnske Xofia med Superdiva Megabitch Fucked Up Fantastisk og Christopher Durangs Beyond Theraphy iscenesat af gruppen Lysander. Du kan læse mere om forestillingerne på katapults website.

FLUSH spiller d. 24.-25. & d. 29.-30. oktober kl. 20.00 i hverdagene og kl. 16.30 om lørdagen.
· tilbudspris: 60,- for normalbilletter / 40,- for studerende, unge under 26 og grupper over 10 pers.

Superdiva Megabitch Fucked Up Fantastisk spiller d. 12.-15. november kl. 20.00 i hverdagene og kl. 16.30 om lørdagen.
· tilbudspris: 60,- for normalbilletter / 40,- for studerende, unge under 26 og grupper over 10 pers.

Beyond Theraphy spiller 19.-22. & 25.-26.november kl. 20.00 i hverdagene og kl. 16.30 om lørdagen. Forestillingen spilles på dansk. Det er ikke muligt at reservere tilbudsbilletter til premieren d. 19. november.
· tilbudspris: 80,- for normalbilletter / 60,- for studerende, unge under 26 og grupper over 10 pers.


Hvis du ønsker at benytte dig af tilbuddene, skal du ringe og bestille dine billetter via tlf. 86 20 26 99 – spørg evt. efter Thomas – og sige, at du er fra QUONGA. Tilbudsbilletter kan ikke bestilles via internettet eller købes ubestilte i døren.

Capa-Laden

Kære quonganere!

Jeg tillader mig at skrive til jer, for at gøre opmærksom på DØENDE
HJORT PRODUCTIONS' jomfru-opsætning Caba-Laden.
Denne forestilling tager det tunge emne terrorisme og kød op, og
vinkler det på en skæv, humoristisk og alvorlig måde. I forestillingen
møder vi 3 selvmordsbomberes vej til målet, og undervejs hører vi om
deres tanker og ideologiske bevæggrunde. Det skal også her
understreges, at forestillingen absolut IKKE er en kritik af muslimsk
kultur og tradition, men udelukkende behandler den fundamentalistiske
gren af islam.
Et af forestillingens særtræk er, at samtlige replikker består af
citater af Osama bin Laden og andre med tilknytning til den
yderligtgående islamisme. Et andet er, at den opføres på Badeanstalten
Spaniens 3. etage. Disse lokaler består af nedlagte bruse- og
omklædningsrum, og med deres flisegulve og vægge tilføjer de en helt
speciel stemning til forestillingen.

Vil man sikre sig billet til denne fantastiske oplevelse, er det en
god idé snarest at reservere, da der kun er plads til 20 publikummer
pr. forestilling.
Caba-Laden har premiere d. 30.okt, og spiller derudover d. 31.okt samt
1.nov - alle dage kl.20. Billetter koster 60 kr. stk. Booking skal ske
på tlf. 21265651 eller direkte henvendelse til undertegnede.

Håber på at se jer!

Mvh
Jesper Bonde Hansen

tirsdag den 7. oktober 2008

Kom og se resultatet af Quongaworkshoppen

Quonga præsenterer tre spændende visninger på Katapult!

Mandag d. 20 okt. Kl. 20

KOM OG SE resultatet af det, der sker, når en dramatiker får en måned til at skrive en dramatisk tekst på 15 sider, der efterfølgende går videre til en instruktør, der får en 28 timers prøveperiode fordelt hen over 5 dage med 2-3 skuespillere til at forløse teksten…

Som en ekstra mulighed har både dramatiker og instruktør haft mulighed for at sparre med Morten Hovman, professionel instruktør.

Programmet, ser foreløbig ud som følger:

Kl. 20 - Velkomst

Kl. 20.10 –1. visning
Tekst: Sune Sparre. Instruktion: Ane Kirk Uhrenholt.
Skuespillere: Frank Schiellerup, Marianne Skår, Charlotte Prip Eriksen

Kl. 20.45 – 2. visning
Tekst: Christian Soegaard Hersker. Instruktion: Per Bech Jensen.
Skuespillere: Esben Rahr Gotfredsen, Bente Christensen

Kl. 21.20 – PAUSE
Vi byder på en øl eller vand og lidt snack

Kl. 21.35 – 3. visning
Tekst: Ditte Svane. Instruktion: Nikolaj Mineka.
Skuespillere: Ninett Larsson, Stefan Pellegrini, Emil Thorhauge-Thejll

Kl. 22.10 – Bliv hængende en times tid

Kom og vær med til en spændende aften – og især hvis du har lyst til at bidrage med dine indtryk og tanker, da der efter hver visning vil være mulighed for at snakke om det, der lige er sket på scenen – Morten Hovman vil være tilstede og åbne dialogen.

Vil du være sikker på at få en plads? Så send en mail til projektleder Julie Johanne Kirkegaard på jujoki (a) gmail.com med antal stole du gerne vil reservere. Der er ingen entré!

Vel mødt til en aften, der står i det sprudlende vækstlags tegn!


i samarbejde med Katapult, Kulturhus Århus og DATS

Frivillige søges til Godsbanen

Hejsa.

Som I måske ved står SCENEAgenturet for Kulturnattens største arrangement, nemlig TRANS-PORT på fredag den 10. oktober. Arrangementet foregår på den gamle godsbane i Skovgårdsgade, som ligger bag Musikhuset. Se mere på www.trans-port.nu

I den forbindelse står vi og mangler 16 frivillige til primært at stå i døren og tjekke nattegn samt sælge kaffe i vores café. Tidsrummet er 20.30 -01.30. Alle frivillige får en biografbillet som tak for hjælpen.

Jeg kan kontaktes på denne mailadresse eller på tlf. 50 494 694

SPRED GERNE ORDET TIL ALLE DEM I KAN KOMME I TANKE OM!

På forhånd mange tak for hjælpen.

--
Charlotte Krohn Therkelsen
sceneagent, cand.mag.

SCENEAgenturet
Frederiks Allé 20 B, 8000 Århus C

tlf: 50 494 694 kl. 9-15
e-mail: ckt (a) sceneagenturet.dk
www.sceneagenturet.dk

mandag den 6. oktober 2008

QUONGAFEST 2009

(Dette er gammel information, fra efteråret 2008. Det nyeste info om Quongafesten finder du på www.quonga.dk)

Kære Quonganer

Find din kalender frem. Slå op på den 16. til den 19. april. Slet alt hvad der står der i forvejen og skriv QUONGAFEST 2009.

Gennem dette link kan du finde den første officielle info om næste års Quongafest. Du kan se hvordan man søger med sine teaterprojekter og andre kreative projekter (der var ansøgningsfrist den 21. november), og du kan læse mere om hvad Quongafest er for noget.

Quongafest er (for de af jer der ikke ved det) en teaterfestival for vækstlaget i Århus, hvor teatergrupper viser deres forestillinger, og hvor kreative vækstlagskræfter som fx poeter, musikere, billedkunstnere og andre der har en god ide også er velkomne til at vise hvad de kan.

Vi har i øjeblikket tolv forestillinger på programmet til festivallen, samt masser af musik og kunst. Vi skriver ud når programmet ligger mere fast.

Quonga - når du mindst venter det.

torsdag den 2. oktober 2008

Gellerupscenen søger ungdomsforestillinger

Har I forestillingen?
Så har vi scenen!


På Gellerupscenen vil vi gerne støtte produktionen af ungdomsteater i vækstlaget, derfor åbner vi scenen i marts og april for produktioner udefra.

Vi vil gerne se spændende teater, dans eller performance. Det eneste kriterium er, at det er lavet for unge.

I spiller – vi hjælper

I koncentrerer jer om at lave forestillingen, og Gellerupscenen stiller hus, mandskab og udstyr til rådighed, samt står for billetsalg og hjælper med PR og rådgivning.

Premiere i foråret 2009

Vi regner med, at vi i løbet af marts og april kan præsentere 2 eller flere forestillinger skabt af vækstlaget i Århus.

Interesseret?

Send en beskrivelse af jeres projekt (1 – 2 A4 sider):

Gellerupscenen
Gudrunsvej 80
Postboks 1526
8220 Brabrand

Telefon: 86 25 03 66
mail: post@gellerupscenen.dk
www.gellerupscenen.dk

DEADLINE: 1. November 2008.

Kasernerevyen søger skuespillere

Har du lyst til at spille med i Kasernerevyen 2008? Eller kender du nogen der gerne vil være med? Så er muligheden der nu. Vi holder åben audition til revyen d. 5/10 ved de Æstetiske Fag på kasernen.

Kasernerevyen er en revy skabt af studerende på de Æstetiske fag. Den har eksisteret siden 2006 og er Århus’ bedste revy.

Det eneste krav vi stiller er at du er engageret i forestillingen og kan øve en del i november. Revyen spiller 3-6. december.

Har du lyst til at være med eller har du spørgsmål så skriv en mail til jhmortensen(a)hotmail.com senest 3/10

www.kasernerevyen.dk

onsdag den 24. september 2008

Diagnose af teatergruppen Porcelænsdukken

Kom og se Diagnose på Teater Katapult fra 1. til 4. oktober.

Diagnose er en selvskrevet moderne samfundskomedie, der retter sig mod et ungt publikum.
Det beskriver et samfund, hvor eksperternes ord er lov: En mand får stillet diagnosen sindssyge. Han forstår det ikke selv, da han umiddelbart føler sig helt normal. Vi ser hvordan han tager kampen op mod et samfund, der stoler blindt på ’eksperternes’ ord, og hvordan han langsomt selv kommer i tvivl om, hvorvidt han faktisk er syg.

Hvornår er et menneskesind sygt? Har vi overhovedet ret til at diagnosticere ud fra en given forestillingsmodel? Har vi ret til at vælge for andre, at tvinge folk i behandling? Hvem kan udråbe sig til ekspert i noget så komplekst som det menneskelige sind?

Diagnose er historien om et samfund, hvor eksperternes ord er lov. Forestillingen handler om frisind, ignorance, ekspertkultur og retfærdighed. Tempoet er højt med mange karakterskift og masser af humor. Tematikkens alvor sniger sig langsomt ind i fortællingen, det holder op med at være sjovt, det bliver sjovt igen, frustrationen eksploderer…

Om Porcelænsdukken
Porcelænsdukken er en uafhængig teatergruppe, der blev grundlagt i starten af 2007 af skuespillerne Simon Brønnum (25), Mads Fahnøe (24) og Jonas Schnor (23). Der ud over virker Victor Eg Frølund som dramaturgisk assistent for gruppen.

Vi arbejder primært med vores egne idéer, skriver manuskripter og sætter vores stykker op på tilgængelige scener. Lejlighedsvis tager vi udfordringen op og opsætter etablerede teaterstykker.

Vi er ambitiøse, nytænkende og fulde af ungdommelig energi.
Så hvorfor Porcelænsdukken?
Fordi Porcelænsdukken ikke er bange for at udfordre sit publikum. Fordi Porcelænsdukkens stykker leveres i et tempo, der appellerer til et moderne publikum, vant til MTV og fastfood. Fordi vi har noget at sige. På grund af energien.

Don't miss out!


Praktisk info
Spillested
Teater Katapult
Spilletid
Onsdag den 1. oktober kl. 20:00
Torsdag den 2. oktober kl. 20:00
Fredag den 3. oktober kl. 20:00
Lørdag den 4. oktober kl. 16:30
Billetter
80 kr. / 60 kr.
Tlf.: 86 20 26 99
Hjemmeside
http://aabnescene.katapult.dk/arrangement.asp?id=8
http://www.myspace.com/porcelaensdukken

mandag den 22. september 2008

AnArkistikA - københavnsk vækstlagsteater

QUASI præsenterer AnArkistikA, denne gang på Katapult i Århus.

Repremiere d. 7. oktober kl. 20.00
Derefter spiller AnArkistikA på følgende dage:

d. 8. oktober kl. 20.00
d. 9. oktober kl. 20.00
d. 10. oktober kl. 20.00 og kl. 22.00
d. 11. oktober kl 15.45

Husk at bestille billetter på www.katapult.dk - vi glæder os til at se jer!

Om AnArkistikA

Musikalsk tegneserieteater om tre unge idealisters kamp for at nå deres mål.

Robin, Buster og Komma starter deres egen tilvalgte familie, som de kalder AnArkistikA. De ønsker at sprede deres vision over hele verden; ultimativ frihed, afskaffelse af alle regler, fri fantasi, fri plads, frit valg, frit liv. Alle skal være med.
De laver happenings og aktioner – men det har ingen effekt!
Idealismen bliver til vanvid. Liv, tro og realitetsfornemmelse bliver sat over styr i kampen for den perfekte verden, friheden og kærligheden.
Er det for sjov? For fremtiden? Kamp? Eller krig?

Og hvem bestemmer når alle bestemmer?

"Installeret på den store cykelanhænger optræder den fjerde medvirkende som DJ med musik, der i øvrigt er rigtig fed og underbygger stemningen i forestillingen." (Teateranmeldelse.dk).

Om efterårets forestilling, 'Meet Meat - en tur i manegen' skrev Bryggebladet: "Vi kan ånde lettet op. De tre– henholdsvis 22-, 24- og 29-årige – stiftere af QUASI tryller på scenen, og det lover godt for generationsskiftet i dansk teater"

Læs mere, se billeder og tjek presseomtaler på nyopdateret hjemmeside: www.quasiteater.dk


Rabat på genopsætningen af Håndbog i Engangsknald

Teaterkollektivet HoiT og Teater Katapult præsenterer



Forestillingen Håndbog i engangsknald er et absurd intimdrama, der ikke er for sarte sjæle. Stykket tiltrak opmærksomhed, da det tidligere på året blev opført under Quonga-festivalen. Nu genopsættes en bearbejdet udgave af stykket i et samarbejde med Teater Katapult – for dem, der tør…

Vi har på Teater Katapult besluttet os for at tilbyde Quonga'er en favorabel pris på forestillingen. Hvor normalprisen er 80/60 kr. (for henholdsvis normalbilletter og billetter til studerende, unge u. 26 år og pensionister), tilbyder vi forestillingen til jer til 60/50 kr. I skal blot sige, at I kommer fra Quonga, når I ringer og bestiller billetter. Forestillingen spiller fra d. 18.-20. og 23.-27. september kl. 20.00 i hverdagene og kl. 16.30 om lørdagen.

Om 'Håndbog i engangsknald'

"En fyr… en pige… et knald… og hvad så? Håndbog i engangsknald er et absurd intimdrama. Med tragikomiske undertoner afdækker forestillingen sex som surrogat for kærlighed samt et middel til magt, anerkendelse og identitet – en rus, der lader os glemme vores selvhad for en kort tid.
I forestillingen sætter Teaterkollektivet HoiT sig selv og mennesker, de kender, i forhold til et medieskabt syn på sex. Skuespillets karakterer afspejler med deres håbløse søgen efter intimitet en kynisk tilgang til menneskeligt samvær. Vi lader os fange ind af drømmen om god sex, men når vi hader os selv bagefter engangsknaldet, hvorfor gør vi det så igen og igen?"

Ny teatergruppe søger skuespillere

SKUESPILLERE SØGES!!

Har du en drøm om at være med i en teatergruppe hvor:

- Dine kolleger brænder for at lave nærværende, innovativt teater med hjerne og hjerte, fordi teater ER VIGTIGT!!

- Du arbejder sammen med kreative, humoristiske, talentfulde mennesker, med hovederne fulde af gode idéer.

- Du er en del af et ensemble som tænker på helheden i ensemblet, og hvor den gode historie er i centrum.

- Skuespillerne hele tiden udvikler deres kunnen og talent med målrettet træning.

- Alle er villige til at yde den indsats der kræves for at det bliver virkelig godt.

........ så er det på med vanten, for så kunne du være lige præcis den vi har brug for.

Vi er to kvindelige skuespillere, én selvlært med 20 års skuespillererfaring, og i færd med kandidaten på dramaturgi, og én uddannet på Dell Arte School of Physical Theatre. Vi ønsker at skabe en stabil og målrettet gruppe med vilje og kreativt talent til at skabe spændende og vedkommende teater.

Du skal være mellem 24 og 50 år, og du skal have erfaring med at spille teater eller film.

Vi ønsker en dynamisk gruppe, og vil gerne have en vis aldersspredning. Så muligvis har du allerede erfaringer fra andre grupper, måske har du forsøgt skuespillerskolerne og er blevet sorteret fra ved 2. eller 3. prøverne? Dig ser vi gerne! Måske var du bare skidegod på højskolen? Hold dig ikke tilbage!! Det vil være et yderligere plus, hvis du tillige har musikalske evner, men det er ikke noget krav.

Planen er at vi samler alle kandidater til en workshop hos den kendte og meget dygtige skuespillerunderviser Finn Hesselager på dennes kursussted i Nørre Snede. Her vil vi over et par dage arbejde, for derved at undersøge hvordan samarbejdet fungerer.
Workshoppen vil danne grundlag for en senere udvælgelse, med henblik på at skabe en gruppe, hvor skuespillernes forskellige egenskaber supplerer hinanden til vores ønskede kombination af bl.a. dynamik og kreativitet. Planen er at gruppen skal rumme ca. 5-6 medlemmer.

Er du interesseret?? Så hold dig ikke tilbage! Måske kan vi slet ikke undvære dig.

Skriv en mail til priperiksen (a) yahoo.dk. Fortæl lidt om dig selv, hvad du tidligere har lavet og hvad dine drømme og planer er, og vi kontakter dig.

De varmeste hilsner fra
Charlotte Prip og Iben Hayduk.

søndag den 7. september 2008

AKA 93 - en forestilling om de vilde piger

Hej Quonganere.

Hvis I ikke nåede det i festugen, så har i stadig chancen. Kom og se skuespillerne fra vækstlagsgruppen Teater Gromada i forestillingen

AKA 93
En forestilling om de vilde piger.
af Teater Freeze Productions

"-så gik jeg bare over og sparkede hende i hovedet"
15-årige Alis fra forestillingen AKA 93

I højaktuelle og hårdtslående AKA 93 møder vi en bande på fire piger. Gennem poesi, musik og stunt oplever vi et tæt og nært billede af deres liv.

AKA 93 er udviklet i tæt samarbejde mellem to stærke århusianske kulturaktører, instruktør Hanne Trap Friis og dramatiker Lærke Sanderhoff. Skuespillerne er fra den ambitiøse, unge teatergruppe Gromada.

Dramatik: Lærke Sanderhoff
Instruktion: Hanne Trap Friis
Skuespillere: Pia Nissen, Sara Fink, Katja Skov Linde, Madeline Stürup-Toft.

AKA 93 fik fire stjerner i Århus Stiftstidende. Anmelderen skrev bl.a.:

"Bandepigerne - som de fire piger fra teatergruppen Gromada - balancerer med god energi - opfører sig skånselsløst og råt. Men de har også bløde sider og drømme"

"AKA 93 gengiver den rå sprogtone og brutalt udadrettede opførsel, som er i pigebander, men viser også, at volden sagtens kan vende indad".

Spillested
Teater Katapult
Rosensgade 11, Århus

Spilletider
9/9-2008 kl. 12 og 17.
10/9-2008 kl. 12 og 20.
11/9-2008 kl. 12 og 17.
12/9-2008 kl. 12 og 20.
13/9-2008 kl. 17.

Varighed
50 min.

Billetpris
80 kr. / 60 kr.

Billetbestilling
86 20 26 99
Mandag til torsdag 10-16
Fredag 10-15

Se mere om forestillingen på www.teatergromada.dk

Terror-kabaret-performance

Kære alle quonganere!

Jeg skriver til jer, fordi jeg har brug for en skuespillerinde samt en forestillingsleder. Stykket har premiere torsdag d. 30 okt. og spiller frem til lørdag d. 1. nov. Prøveperioden foregår 1-2 gange om ugen i september, mens en optrapning forventes i oktober.

Manuskriptet er skrevet af undertegnede som også selv vil stå for instruktionen af dette stykke, der bedst kan betegnes som en terror-kabaret-performance.
Samtlige replikker stammer fra citater af Osama bin Laden og andre Al Qaeda-relaterede, og tager den fundamentalistiske tankegang op på en skæv og humoristisk måde - det skal i samme sætning understreges, at det IKKE er en kritik af muslimsk kultur og tradition, men et opgør med fundamantalismen. Desuden skal det også understreges, at Dansk Folkeparti intet har med dette projekt at gøre - og at undertegnede ligger til venstre for midten...
Stykket skal opføres i Badeanstalten Spaniens 3. sal, som pt. ligger tom. Disse lokaler har et råt look, hvilket passer perfekt til forestillingen.

Forestillingslederens opgave vil være at holde styr på det praktiske såsom kontakt med grafikeren og andre involverede, indkøb af rekvisitter samt et godt overblik.
Interesserede skuespillerinder er velkomne til at kontakte mig for en gennemlæsning af manuskriptet, samt diskussion af rollen.

Mvh
Jesper Bonde Hansen
tlf. 21 26 56 51

Bliv frivillig på Katapults åbne scene!

Katapult har ligget i dvale siden 2006! Men nu har byen igen fået en åben scene for vækstlaget, hvor der er mulighed for at rykke fra 0-100 km/t med Katapult-fart.. Så én ting er stensikkert - der bliver knald på:)

Efterårets program byder på et væld af spændende arrangementer inden for scenekunst, lyrik, debat og musik.

Vi søger derfor friske frivillige kræfter, som har lyst til at hjælpe til i baren til gengæld for en ordentlig en på opleveren – vi kvitterer nemlig med en fribillet til aftenens forestilling og lidt fryns.

Du får samtidig muligheden for at møde andre unge teaterinteresserede til hyggeligt samvær, udvide dit netværk og opleve, hvad der rør sig på den århusianske teaterscene … Ja, og så bliver det selvfølgelig sjovt:)

Hvis du har lyst til at blive frivillig eller bare gerne vil høre noget mere, kan du kontakte:

Thomas D. Kragebæk

Telefon: 86202699

Mail: thomas (a) katapult.dk

Vi glæder os meget til at høre fra dig

Teater Katapult

Rosensgade 11

8000 Århus C

www.katapult.dk

torsdag den 28. august 2008

The Only Friends We Have

Under the Table is proud to present

The Only Friends We Have

created and performed by Sarah Petersiel. Josh Matthews. Matt Chapman.
set and puppets by Victoria Bradbury. original music by Acht(en).

anger, fear, and some real stupidity...friendship at its finest.

Three friends - Norman, Claudia, and Jonathon - are united and torn apart by their own friendship and some nasty insects. You will be thrilled by what the Baltimore Sun calls our "signature comic style"...manic comic energy and slapstick accuracy!

WHERE: Filuren * Musikhuset Aarhus * Thomas Jensens Alle- 8000 Aarhus C, * phone: 8940
9150 * teater (a) filuren.dk
WHEN: Saturday 8/30 at 4 and 7pm * Sunday 8/31 at 4 and 7pm

HOW MUCH: 85 kr. * www.billetnet.dk/html/home.htmI

www.underthetabletheatre.org

Flush - en lokumscabaret

Teater Kollision præsenterer:
FLUSH - En lokumscabaret..
På byens toiletter kolliderer den intime privatsfære med den offentlige. Her går man hen for at skide eller tisse, for at være lidt alene eller drikke noget vand. FLUSH åbner op for byens hemmeligheder ved at forstørre detaljen og det absurde i trivialiteten. Ved at pege på angsten for at møde hinanden – og frygten for at skide og for at nogen skulle opdage, at vi retter på noget i spejlet, eller for at skulle være den, der kejtet må overbringe den akavede nyhed om at nogen har toiletpapir under skoen – inviteres publikum med på en kigger i det liv, der udspiller sig på det offentlige toiletter.
Gennem klovnens logik skaber Flush et univers af dagligdagens fortællinger, ritualer og pinligheder. I en undersøgelse af ensomhed og det mulige møde i det mest private offentlige rum, indtager Flush de øjeblikke, vi alle kender – så vi kan sættes fri, og grine ad os selv.

Medvirkende: Astrid Moth, Jonas Møller, Mathilde Ottosen og Helga Rosenfeldt-Olsen
Medforfattere: Birgitte Klit Kjær og Henrik
Szklany

Billetter: 50 kr.
Rabat: 40 kr. for studerende, pensionister og grupper over 5 pers.

Billetbestilling: tlf. 30343920
Eller skriv til billetter (a) teaterkollision.dk

www.teaterkollision.dk

søndag den 13. juli 2008

Q u o n g a ... på banen!

Er du instruktør? Skuespiller? Eller dramatiker? Så læs videre for måske er dette noget for dig! Oven på succesen med Quongafest, Århus festival for uafhængigt teater, skydes nu en ny Quongabegivenhed i gang; et workshopforløb, der munder ud i fire små iscenesættelser på Katapult. d. 20. oktober 2008.

Til dette workshopforløb er der brug for 4 dramatikere, 4 instruktører og 12 skuespillere.

Dramatikerne skriver en tekst. Den skal være på 15 sider og kunne spilles af tre karakterer. Det kan være om hvad som helst og i en hvilken som helst genre. Teksten går videre til en instruktør, der læser og gør sig nogle tanker for at nå frem til en selvstændig, personlig fortolkning af teksten. I prøvelokalet arbejder instruktøren intensivt med tre skuespillere for at forløse teksten scenisk. Processen munder ud i en visning for offentligheden på Katapult.

Undervejs i forløbet er der mulighed for både dramatikere og instruktører at sparre af flere omgange med Morten Hovman, professionel instruktør og teaterkonsulent. For dramatikerne vil det være undervejs i skriveprocessen. For instruktørerne vil det være inden prøveforløbet på Kulturhus Århus.

Her er altså en oplagt mulighed for at lære flere quonganere at kende - samt at udvikle sig kunstnerisk og fagligt.

I datoer ser forløbet således ud:

11. august: Sidste dag for tilmelding
20. august: Grupperne offentliggøres
11. september: Dramatikerne begynder at skrive
9. oktober: De færdige tekster går videre til instruktørerne
16. oktober kl. 14-18: Prøve på Kulturhus Århus
17. oktober kl. 12-18: Prøve på Kulturhus Århus
18. oktober kl. 10-18: Prøve på kulturhus Århus
19. oktober kl. 10-18: Prøve på kulturhus Århus
20. oktober kl. 16-18: Prøve på kulturhus Århus
20. oktober kl. 20: Visning på Katapult for offentligheden med
efterfølgende debat om proces og resultat

Forløbet er gratis, men der skal betales 250 kr., der går til forplejning under maratonweekenden. Tidspunkt for møder med Morten Hovman lægges fast i august.

Lyder dette som noget for dig? Send da et par ord om dig selv, din teatererfaring og din motivation for at være med, til projektleder Julie Johanne Kirkegaard på jujoki (a) gmail.com. Husk også at skrive om du vil deltage som dramatiker, instruktør eller skuespiller. Har du uddybende spørgsmål til forløbet kan du ringe på 30 13 07 28 og høre nærmere.


i samarbejde med Katapult, Kulturhus Århus og DATS

søndag den 29. juni 2008

Quongafest 2009

Kære Quonganere

Quongafest 2008 blev en langt større succes end vi havde turdet regne med. For at være i lidt bedre tid går vi allerede i gang med at arrangere Quongafest 2009 i august. Vil du være med til at gøre den nye Quongafest endnu bedre end den gamle? Vi holder opstartsmøde for den nye arrangørgruppe

søndag den 10. august kl. 19:00
hos Frontløberne, Mejlgade 35 B, 1. sal (den bagerste baggård), Århus.

Alle der har interesse i at være med til at arrangere festivallen er velkomne. Hvis du har interesse for PR, økonomi, teater, overblik, samarbejde, musik, IT, fundraising, kultur, kommunikation, grafik, events, journalistik eller happenings, så har du nu muligheden for at sætte dit fingeraftryk på et stykke nystartet kulturhistorie.

Hvis du gerne vil være med i arrangørgruppen for Quongafest 2009, så skriv en mail til ulrik (a) quonga.dk om dig selv og hvor du evt. gerne vil passe ind i den nye arrangørgruppe. Alle er velkomne, både til mødet og i arrangørgruppen, men jeg vil gerne lige have et overblik over hvem der kommer og hvor mange vi bliver. Hvis du har spørgsmål kan du også skrive til denne mail, eller komme til mødet og få en snak om hvad man skal, hvornår man skal det, og hvor meget man forpligter sig til, og hvor fantastisk det bliver.

Hvis du ikke kan komme til mødet, men gerne vil være med til at arrangere alligevel, så skriv endelig til mig, så kan du komme med til det næste møde. Der er altid plads til en til.

Quonga er et netværk af unge teaterinteresserede, der arbejder for bedre muligheder for det århusianske teatervækstlag, og for at gøre dette vækstlag synligt for sig selv og omverdenen. Se mere på www.quonga.dk.

Jeg glæder mig til at høre fra jer.

Quongahilsener fra
Ulrik

mandag den 16. juni 2008

Kasernens teaterfestival

Seks forestillinger produceret, iscenesat og fremført af dramaturgistuderende v/Aarhus Universitet.

Forestillingerne spiller torsdag den 19. og fredag den 20. juni, Transit dog også lørdag den 21. juni.

Billetbestilling på kasernensfestival@sol.dk

lørdag den 7. juni 2008

Guddommeliggørelsen

Vi er i en moderne udgave af Sodoma - byen som er dømt til opløsning og undergang. Borgerne er optaget enten af at misbruge hinanden eller søgen efter familie.
Her oprulles et grotesk galleri af relationer, hvor incest, afhængighed og romantik går op i en uskøn og faretruende helhed.
Uret tikker . . .
Eneste advarsel mod katastrofen kommer fra Aben - en repræsentant for Kommunen, der tilbyder at være far for dem alle. Men vil nogen lytte?

Marcus er tæt på at genfinde sin mor,
Ruth har vundet en popstjerne,
Moris hader sin krop,
Sarah leder efter noget far,
Heinze er ved at gøre sit livs handel,
Kadmon kan ikke finde sin søster,
Liva er træt af at holde pause,
Sarah har overlevet et skibbrud.

Alle leder de desperat, men intet ligner sig selv mere. Virkeligheden er i opløsning, alle elsker kun sig selv.

Et moderne, apokalyptisk drama i absurd tilsnit, med en grotesk humor, der gør ondt. Spillet af afgangsholdet på Move’n Acts 1-årige Uddannelse i Scenekunst.

Ann-Charlott Amann
Rasmus Munkner
Signe Søjberg Højlt
Andreas Sindberg
Line Scharling Petersen
Thomas Terkildsen
Annesofie Vinther

Iscenesat af Mikkel Ferdinand
efter manuskript af Nicolas Bro

Spiller på Entré Scenen
9. juni kl 20:00
10. juni kl 20:00
11. juni kl 13:00 & 20:00
samt
12. juni kl 20:00

Billetpriser:
Normal kr. 50,-
U. 25 år samt studerende kr. 40,-
Grupper o. 10 kr. 30,-

Billetbestilling 86 19 00 79
eller
sceneskolen (a) movenact.dk

Kulturelt sammenskudsgilde

Kære alle Quonganesere
Jeg er med til at arrangere en superfed event i Gellerupparken d. 8. juni, som jeg håber at I andre vil deltage i. Det er et kulturelt sammenskudsgilde, hvor der kommer e n Sendefærd fra Holstebro Festuge og Odin Teatret til Århus bestående af over hundrede dansere, musikere og andre optrædende. der vil gå i optog fra Bazar Vest til Festpladsen i Gellerupparken, og undervejs er meningen at de skal mødes af forskellige kulturaktører fra Århus, som følger trop til festpladsen. Her er det meningen at der skal opføres en modtagelse af af de delegerede fra Holstebro, og gaver skal udveksles. Herefter er det meningen at der skal opføres en slags forestilling som er en blanding af indslag fra Holstebro og fra Århus. Bagefter spiser de optrædende et måltid sammen tilberedt af en gruppe fra Gellerup. Vi i arrangør gruppen har brug for flere indslag af ca. 5 minutters varighed til selve forestillingen. Det kan være af meget forskellig karakter sålænge det kan være interessant for andre at se på. Så hvis du eller din gruppe har noget, som I gerne vil dele med andre er det velkomment. Man kan jo også bruge det som reklame for noget man er ved at lave. I kan kontakte mig på jeppe (a)entrescenen.dk
eller tlf.: 61676177 hvis I vil høre mere eller har en god idé.

Hvis ikke man synes man kan eller har tid til at bidrage med noget til forestillingen, er man altid velkommen til at dukke op og støtte op om arrangementet. Det er gratis åbent for alle og bliver forhåbentlig en stor fest. Jeg vedhæfter lige projektbeskrivelsen og en invitation.

de bedste hilsner
Jeppe H. Nissen

Sweet City Vibes

Til Teater-godtfolk og alle kreative sjæle i Århus og omegn:

Fredag d. 13 juni krydser vi fingre og svinger dørene op for endnu en fejring af det søde liv: Sweet City Vibes, en fejring af de små og store guld- og sølvkorn der findes rundt omkring byens afkroge. Vi vil forene forskellige kunst- og udtryksformer på tværs af genrer, lave nogle utraditionelle blandinger og få nye frø på scenen. Derudover er ideen i høj grad at opbløde grænserne mellem publikum og performer, ved live-maling, talerstol, workshops og masser af legetøj at gribe fat i. Vi starter tidligt på eftermiddagen med børn, historiefortælling, workshops, gøgl, musik, ansigtsmaling mm. Vi håber også at stable et lille show på benene med teater, gadeteater, gøgl og cirkus. Senere åbner vi en biograf med kortfilm, hvorefter scenen bliver elektronisk med vj. Puderummet er en form for varieté for poeter, sangskrivere og alt hvad der kan støves op af freaky shows præsenteret i henslængt vandpibestemning. I live-rummet tegner det på balkan, latin og tango - det hele er stadig under opsejling...
Derfor: Hvis nogle derude har lyst til - eller kender nogle der lyster - at springe på med en lille perfomance, klovnerier, maskespil, mimespil, historiefortælling, dukketeater, tryllekunst, noget interaktivt rollespil - eller bare joine med nogle løjerlige karakterer eller noget andet - ville det være ganske fantastisk!

Det foregår på Trøjborg Beboerhus, tordenskjoldsgade 31 - og tøv ikke med hvilke som helst spørgsmål eller ideer - spred det glædelige budskab!

Med håb om gensyn og god vind....

Sweet City Vibes
www.myspace.com/sweetcityincident
sweetcityincident@gmail.com

evt Freja : 60 64 68 61, frejask (a) hotmail.com

Spids det lækkersultne øre og følg den lille kanin...

lørdag den 31. maj 2008

Frivillige til Katapult

Hej Quonga´er.

Med et TAK for festivalen og super godt
oprydning/rengøring på Kata., vil jeg sende en
opfordring som godt blive lagt ud på netværket.

Katapult søger/ mangler frivillige til at stå i baren
til arrangementer/under forstillinger.

Du får adgang til at komme ind og se forestillinger
eller høre gratis musik alt hvad der nu er på
programmet. Så det bliver oplevelser man kan snakke om
eller få hørt noget musik, som man ikke kender.
Eller få mødt nogle mennesker som giver med/modspil på
hvad man nu synes om et stykke.

Du får gratis kaffe/the, samt øl/vand som tak for din
assistance.

Arbejdstiden ? du møder ind 1 time før arrangementet.
Klargør kassen/kasseapperat. Betjener kunder. Går op
og ser forestillingen. Efter forestillingen serverer
du for kunder igen, hvis de vælger at komme ind i
cafeén efter forestillingen. Så det her giver min 2.
timer. Men oftest er det 3 timer du er der.

Når der er musik er det jo selvfølgelig længere tid du
skal være der. Men Katapult tilstræber at der er min.
2 på vagt, så det ikke bliver for hektiskt.
Og man kan på skift gå op og høre noget musik, hvis
det er oppe i salen det foregår.

Hvordan og hvornår du kan have vagt aftales efter hvad
du kan/har tid til. Og hvad interessen går på.
Musik/teater.

Katapult sørger for at du får en "oplæring"., dvs at
der er 1 som har stået der før. Og den første gang
står du ikke alene.

Fanget din interesse ? ring til Torben/Henrik på
Katapult. tlf. 86 20 26 99.


Mvh. Mogens

Audition til "Beyond therapy"


AUDITION

-TIL TEATER FORESTILLING, ÅRHUS

Vi søger 5 skuespillere til en komedie, der skal spille på Katapults åbne scene sidst i november eller start december. Øveperioden vil blive i september, oktober, november 4 – 6 gange om ugen, og hovedsagligt aftenprøver.

Christopher Durangs "Beyond therapy" er en absurd komedie der handler om Prudence og Bruce. Prudence går i terapi hos Stuart. Bruce går i terapi hos Charlotte. Prudence og Bruce lader sig begge forføre af den autoritet deres respektive psykologer står for. I denne forvirring lader begge vores hovedpersoner, psykologerne styrer livets gang. Derved forpurrer Prudence og Bruce ubevidst enhver chance for at leve deres eget liv. De er som så mange andre blevet afhængige af andres syn på hvad der er rigtigt og forkert.

Med dette stykke ønsker vi at blande et fysisk stærkt udtryk med det realistiske spil, så vi får en dybde der udfolder sig gennem kroppens bevægelser, rytme og den psykologiske karakter. Derved får vi et meget stærkere og mere præcist kropssprog, sammen med den mere alment brugte psykiske figur.

Det bliver en forestilling der skal op på et professionelt niveau, så vi håber på at alle I fantastiske "upcoming skuespillere", samt jer der allerede er professionelle af sind, kunnen og/eller uddannelse, får lyst til at melde jer til.

Projektet er desværre som udgangspunkt ulønnet, men der søges penge til løn fra forskellige fonde. Vi kan altid håbe…

Audition datoer er:

Lør. d. 31/5

Sø n. d. 1/6

Lør. d. 7/6

Søn. d. 8/6

Mail eller ring dine prioriteter ang. Dato for DIN audition

Audition vil tage ca. 2 ½ time, og du skal forberede en selvvalgt monolog på ca. 2 min. Ud over monologen vil der også være fælles impro og øvelser med de andre ansøgere. Vi søger spillere i alderen 20 – 45, af begge køn.

Sted: Århus C. (Det eksakte sted, vil blive meddelt senere)

Er du interesseret så kontakt instruktør Morten K. Roesen på mail: mroesen (a) gmail.com, eller tlf.: 22 13 38 34. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ved tilmelding beder vi dig sende CV, kontakt oplysninger og billede.

Hilsen

Teatergruppen LYSANDER

John Cleese Festival i festugen

Vil du være med til at lave en John Cleese Festival i festugen?

Vi er allerede mange gode folk, men mangler et par stykker til.

”Vi” er en gruppe mennesker, der laver en masse seriøst til daglig, og som
trænger til at lave noget skørt + en gruppe komikere, som helt seriøst lever
så godt af at lave sjov, at de nu vil betale af på udlandsgælden til John
Cleese ved at optræde gratis i den kommende festuge.

Men med en hel festuges festival er der mange hjørner der skal fyldes ud.
Pointen er netop, at der er flere hjørner, end vi tør drømme om, så der er
masser af plads til ideer og medvirken – hvis du har lyst og tid.

I festuge-programmet præsenterer vi os sådan:

Verdens største John Cleese Festival er en 9 dage lang happening – med film,
kabaret, gadeoptræden og en cafe med pythonske installationer. Festivalen
starter i den åbne by hver dag kl. 17 med konkurrencer i gakkede gangarter -
og slutter hver nat i Café Fawlty Python med en midnats-kabaret med byens
komikere. Cafeen er et refugium i festugen, der kombinerer stort anlagte
begivenheder og små, diskrete morsomheder – fra romerske dørmænd til den
permanente "How to irritate people-workshop".

The John Cleese Festival is one long happening, with midnight-cabaret, film
and crazy workshops in Café Fawlty Python – and in the Open City at 5 pm
daily competitions in silly walks.

Midnats-kabareten er en komik-jam med Jan Svarrer som dirigent og med:
• Niels Ellegård
• Koefod & Netterstrøm
• Anders Ørskov
• Rune Green
• Bramsen, Amstrup & Svarrer
• John Batz
• Klaus Wunderhits
• Morell & Morell
• Niels Peter Henriksen
• Claus Petterson
• Komikcaféen
- foruden overraskelser og andre komikere, der alle optræder gratis.

Vedlagt er en lidt nærmere beskrivelse.

Skriv, ring eller kom, hvis I vil være med. Vi har brug for alle hånde, fra
organisatorer, fundraisere og bogholdere til syersker, elektronikingeniører
og romerske legionærer.



Venlig hilsen

John Cleese Society of Århus & Omegn
v. Lars Møller
Filmbyen 21
8000 Århus C
Tlf: 2262 7470
e-mail: festival (a) cleese.dk
www.cleese.dk

mandag den 5. maj 2008

Kunst, bands og poesi

Se samlet program
Læs om teaterforestillinger til Quongafest
Tilbage til forsiden og billetbestilling

Close Up


Arrangementet er desværre aflyst.

Colla
Colla udstiller foto og maleri/tegning i katapult cafeen. Colla består af fire unge kunstnere som alle er optaget af hvad der foregår på kunstscenen. Tre af de medvirkende er studerende ved Æstetik og kultur på Århus universitet, mens den fjerde (Farid) går på Det Kgl. Kunstakademi i København.
Medvirkende: Troels Tarp, Marie Futtrup, Farid Salti og Roland van Mulligen

Katapults café
Hele festivallen

Mejeriet
Mejeriet er et dansksproget hiphopband, som kombinerer selvproducerede beats med tekster om hverdagen for den studerende i Århus. De tre medlemmer underholder med effektfuld rap, hjemmelavede rekvisitter og ikke mindst sange med et glimt i øjet. Oplev jysk humor blive fortolket gennem rim og beats.

De medvirkende er: Mikkel Holm,
Lasse Nielsen og Anders Hjortskov,
eller Mixi, Lassemand og RapAnders.

Katapults café
7. maj 21.30

Mette Skou - Jazzinspireret folk pop
Klaveret er inspirationskilde, bedste ven og udgangspunkt når Mette Skou drager sit publikum ind i en verden af anderledes akkorder og smukke melodier. Teksterne er sommetider dybe, maleriske beskrivelser af tanker, andre gange lette hverdagsovervejelser. Med sig på scene har hun ofte en lille håndfuld af kreative unge musikere, som hver især er med til at sætte deres eget præg på musikken.

Katapults café
10. maj 16:00

No Code
– er et rock band fra Århus. Vores tilgang til musikken tillader os at hente inspiration fra flere forskellige kunstnere og genrer for dermed at skabe vores eget unikke lydbillede. Ved at følge denne filosofi forsøger vi at skabe et univers der varierer fra det åbenlyse og at finde en musikalitet der udvikler sig fra os som band såvel som fra os som musikere.

Vokal: Jacob Zederkof
Guitar: Christoffer Christensen
Guitar, kor & Keys : Rasmus Sejersen
Trommer: Martin Johansen
Bas: Johan Rasmussen

Rosenteatret
10. maj 22:00

Poetklub Århus
Poetklub Århus står bag en række poetiske tiltag, som eks. tidsskriftet M gasin, ÅPS (Åben Poetisk Scene) og Poetry Slam. Derudover arrangerer vi fra tid til anden forskellige mere eller mindre poetiske events, Poetløb, De Gale Poeters Cafe mm. Foreningens mål, har siden stiftelsen i 2002, været at skabe og styrke en poetisk scene i Århus, med åbenhed for alle.

Varighed: 30 minutter.

Katapults café
6. maj 19:30
8. maj 17:00 & 20:00
10. maj 13:30

www.poetklub.dk

Skvulp
Skvulp er Orkesteret, der har viet sit liv til den post-intellektuelle Sømandsjive - med Hjerterne på rette Tid og Sted emballeres alvorsfulde og vedkommende Løjer i syge og raske Sømandssange. Skvulp spiller med andre ord hjemmegjort, røgfri og hæderlig Sømandsmusik – en varm og interessant Musik, der gør dig og dine opmærksomme på, hvad Livet også kan være. Og man må gerne danse.

Skvulp er:
Svovlgab (Elguitar og Sang)
Syv (Akustisk Guitar og Sang)
Vold (Akkordeon og Korsang)
Skipper Tangfarer (Perkussion
og Korsang)
Mademoiselle (Fiol)
Carl Ratud (Kontrabas)
Roer (Trommer)

Katapult
9. maj 22:00

Storskrald

Storskrald er lo-fi blues og dramatisk folkemusik smagt til med lige dele humor og nordisk tungsind. Deres optræden og musik er en umiddelbar energiudladning; trommesættet er delvist skiftet ud med skraldespande, stemmerne er grove og stemningen er folkelig og smittende. I 2007 udgav bandet demo’en Bucket, og komponerede musikken til forestillingen ”Down The Rabbithole” på Rosenteatret.

De fire skraldemænd består af:
Niels Top: trommer, skrammel.
Jesper Knudsen: bas, sang.
Peter Smith: dobro, guitar, banjo, sang.
og Niels Ørts Ottosen: sang, rhodes, harmonika, klokkespil.

Katapult
6. maj 21.00

Uvelegnet Baggrundsmusik
En ung mands højttænkning om, hvordan man forvalter et liv, med alt hvad det indebærer af lykkejagt, eksistentielle spørgsmål og ung frisk bedrevidenhed. Lige på, kantet og dansk og (som de fleste liv) på en gang både abstrakt, konkret, storladen og banal.

Sune Hede: Vokal/guitar
Jacob Hougaard Andersen: tangenter

Katapult-Café
7. maj 18:00

torsdag den 24. april 2008

Plads til Begejstring

Kære Alle

Min næste forestilling 'Plads til Begejstring', går i luften på Katapult om en uge. Det ville glæde mig meget, hvis I kommer og ser det.

Det er en sød lille forestilling om at stikke ud, og selvom flertallet bestemmer har de ikke nødvendigvis ret...

Vi spiller 25-26 april kl 20.00 og 29-30. april kl 20.00
Billetter: 70 kr, studerende:50 kr.
Billetbestilling: www.katapult.dk (husk at det er på Katapults Åbne scene!)
Kh ane

Resten er Stilhed

"Resten er Stilhed" er en dialog mellem Hamlet og drilleånden, gøgleren og narren Yorrick (det berømte kranie Hamlet står med i hånden). Hamlet befinder sig i stykket på sit livs mellemstation. Han er på sit dødsleje bragt ind i et helt nyt univers mellem himmel og helvede. Her dukker narren Yorrick op. Han har midlertidigt lagt sine englevinger og påtager sig nu en hvilken som helst rolle i det skuespil – hans eget liv, som Hamlet tror er forbi. Han møder bl.a. Yorrick forklædt som farbroderen Claudius, moderen og Ofelia. Nu må Hamlet endnu engang gennemgå sin smerte og fejltagelser, før han får lov til at vende tilbage til stilheden.
Stykket er skrevet af den anerkendte dramatiker og sceneinstruktør, Flemming Weiss Andersen, og er et koncentrat af Hamlets forhold til sine nærmeste og bærer præg af både humor og poesi.
”Resten er Stilhed” spiller på Rosenteatret d. 2. & 3. maj kl 20. Derudover deltager Teater PULS i Quonga Teater Festival, med forestillinger på Rosenteatret d. 9. maj kl. 20 samt d. 10. maj kl. 17.

Billetter kan bestilles på Rosenteatrets hjemmeside: www.rosenteatret.dk

Rosenteatret ligger Rosensgade 24, 8000 Århus C
se mere på www.teaterpuls.dk

onsdag den 23. april 2008

Teaterbeskrivelser

Følgende forestillinger kan ses til Quongafest 2008

Se samlet program
Læs om kunst, bands og poesi til Quongafest
Tilbage til forsiden og billetbestilling

Arsenic – the American Lovestory
Teater Bagtrappen

Efter at være blevet holdt kunstigt i live i en uge døde den amerikanske familiemoder Nancy Lyon den 14. januar 1991. Lægerne konstaterede efterfølgende, at Nancy var blevet forgiftet med arsenik, og hendes ægtemand gennem 10 år, Richard Lyon, blev anklaget for mordet.
Under retssagen kom det frem, at dén familie, som besluttede at slukke respiratoren, i mange år havde gemt på en hemmelighed; Nancy og hendes bror, Bill, havde nemlig siden pubertetens haft et mere end almindeligt kærligt søskendeforhold til hinanden.

Medvirkende: Sofie Serup, Trine Svendsen, Jesper Pedersen.
Manuskript/instruktion: Christian Eiming

Varighed: 70 minutter.

Katapult
6. maj 18:00
10. maj 12:00

www.bagtrappen.dk

DanseKollision reloaded
Teater Kollision

Der er noget, der ikke er helt, som det plejer at være i caféen.
”DanseKollision” er en danseevent, der udforsker bevægelsens og dansens udfoldelsesmuligheder i det offentlige rum. ”DanseKollision” bringer dansen i kollision med hverdagen. Kom og oplev denne lille, hemmelige event.

Medvirkende: Johanna Geiger, Anders Halkier, Eva Lehrmann, Astrid Moth, Helga Rosenfeldt-Olsen

Varighed: 10-15 minutter.

Katapults café
7. maj kl. 17:30
8. maj kl. 17:30

www.teaterkollision.dk

Eventyrshow med Rasmus Krath
Rasmus Krath

Rasmus Krath er en sand eventyrer og lever af at rejse ud på kloden og komme hjem for at fortælle om den. Han tager publikum med ind i en fremmed verden af vilde fotos, musik og røverhistorier rundt fra hele planeten. Et sansestimuli fra vores fælles moder jord krydret med smagsprøver på krokodillekød, skud med giftpile i pusterør fra Amazonas regnskove samt optræden i nationaldragter fra flere verdensdele. Rasmus Krath fortæller undervejs fra sit 32 årige liv som rejsende i mere end 55 lande rundt på jorden og serverer noget bedste fra verden udenfor Europa; både det smukke, vilde og skræmmende.

Varighed: ca. 60 minutter

Rosenteatret
8. maj kl. 20:00

Fugle forlader ikke
Teatergruppen X

”Fugle forlader ikke” er en intim-teater forestilling, som handler om, hvor langt vi vil gå for kærligheden og drømmene, og om vi stadig kan formå at holde fast i virkeligheden, mens vi gør det.

Instruktør og dramatiker: Marie Markvard Andersen
Lys-ansvarlig: Thomas Kragebæk
Medvirkende: Anne- Sophie Refskou, Frank Schiellerup, Stefan Pellegrini, Stine Marquard Eriksen, Maria Ridder, Jette Spottag, Karl Johan Spottag.

Varighed: 90 minutter.

7. maj kl. 19:45 (programmet siger 20:30 - det er en fejl)
9. maj kl. 16:00

www.mariemarkvard.dk

Grunde til Kejseres Fald
Teatralsk-Æstetisk Scenekunst Kompagni (TÆSK)

I et telt sidder en kejser dybt traumatiseret efter dagens slag. Ved sin side har han sin unge, trofaste officer, der er på vej frem med stormskridt, og en karl, der hurtigt viser sig ikke at være så dum, som han udgiver sig for.
For at kunne udfylde sin rolle, må Kejser Alexander gennemgå den totale nedbrydelse. Men han må sande, at han taber noget af sig selv undervejs, som kun kan erstattes af kynisme.

Instruktion, scenografi: Camilla Pia Bonde
Medvirkende: Ulrik Stets Hilden, Mikkels Bjerringgaard Carlson, Anders Andersskov
Lysdesign, afvikling, scenografi: Christoffer Lyngbye

Varighed: ca. 55 minutter.

Rosenteatret
10. maj kl. 15:00 og 17:00

Håndbog i Engangsknald – Sex er smukt og naturligt…
HoiT

En fyr… en pige… et knald… og hva’ så? Håndbog i Engangsknald er et absurd intimdrama. Med tragikomiske undertoner afdækker forestillingen sex som et surrogat for kærlighed samt et middel til opnåelse af magt, anerkendelse og identitet – en rus der lader os glemme vores selvhad for en kort tid.

Medvirkende, iscenesættelse, dramatikere: Louise Christiansen, Niels-Martin T. Josefsen
Lysmand: Thomas Axelsen

Varighed: 30-35 minutter.

Katapult
7. maj kl. 17:30
10. maj kl. 18:30

Lebensraum - nøglen ligger under måtten
LabLab

Velkommen til en rejse gennem tre private lejligheder i Århus midtby. I ”Lebensraum – nøglen ligger under måtten” får du muligheden for at opleve nærvær, iscenesættelse og private rum i en unik intimteateroplevelse. Det føles bekendt, men så alligevel ikke…
Og ja, nøglen ligger faktisk under måtten!

Medvirkende: Merete Bang Sørensen, Karin Johansen, Tenna Fogt Nørup List, Maiken Brøndum Ravn, Rasmus Malling Skov Jeppesen, Jeppe Hansen.

Varighed: ca. 90 minutter.

Under Masken
6. maj kl. 19:00, 19:45 og 20:30
7. maj kl. 19:00, 19:45 og 20:30
8. maj kl. 19:00, 19:45 og 20:30
BEMÆRK: Der er kun plads til seks tilskuere pr. runde, så bestil plads i god tid.

METUBE:PEERGYNT
METUBE

Forestillingen er desværre aflyst.

Katapult
8. maj kl. 16:30
9. maj kl. 19:30

www.metube.dk

Plads til begejstring
Kirk/Gabriel

En mand er fanget i et bur. Han nægter at tilpasse sig og forsøger at undslippe Ordningen. En vanvittig og anderledes skildring af en velkendt problemstilling: Hvordan sikrer man, at der er plads til alle? I hvor høj grad kan samfundet rumme mangfoldighed, og hvor meget forskellighed er der plads til?

Medvirkende: Iza Mortag Freund, Ulrik Sarp Hansen, Stine Moltzen.
Dramatiker: Henrik Szklany.
Instruktør: Ane Kirk Uhrenholt.
Producer: Ursula Gabriel Holst.

Varighed: 60 minutter.

Katapult
8. maj kl. 18:45
10. maj kl. 15:00

Resten er Stilhed

Teater PULS

Hamlet befinder sig på sit livs mellemstation. Han er på sit dødsleje bragt ind i et univers mellem himmel og helvede. Her har gøgleren Yorrick lagt sine englevinger og påtager sig nu alle roller i det skuespil – Hamlets liv - som Hamlet tror er forbi. Nu må Hamlet endnu engang gennemgå sin smerte og fejltagelser, før han får lov til at vende tilbage til stilheden.

Instruktør: Jørn Buch Larsen
Manuskript: Flemming Weiss Andersen
Medvirkende: Jørn Jungersen, Torben Brinck
Scenografi, kostumer: Catherine Johnson
Lyddesign: Jørn Jungersen, Torben Brinck

Varighed: 60 minutter.

Rosenteatret
8. maj kl. 17:30
9. maj kl. 20:30

www.teaterpuls.dk