lørdag den 31. maj 2008

Audition til "Beyond therapy"


AUDITION

-TIL TEATER FORESTILLING, ÅRHUS

Vi søger 5 skuespillere til en komedie, der skal spille på Katapults åbne scene sidst i november eller start december. Øveperioden vil blive i september, oktober, november 4 – 6 gange om ugen, og hovedsagligt aftenprøver.

Christopher Durangs "Beyond therapy" er en absurd komedie der handler om Prudence og Bruce. Prudence går i terapi hos Stuart. Bruce går i terapi hos Charlotte. Prudence og Bruce lader sig begge forføre af den autoritet deres respektive psykologer står for. I denne forvirring lader begge vores hovedpersoner, psykologerne styrer livets gang. Derved forpurrer Prudence og Bruce ubevidst enhver chance for at leve deres eget liv. De er som så mange andre blevet afhængige af andres syn på hvad der er rigtigt og forkert.

Med dette stykke ønsker vi at blande et fysisk stærkt udtryk med det realistiske spil, så vi får en dybde der udfolder sig gennem kroppens bevægelser, rytme og den psykologiske karakter. Derved får vi et meget stærkere og mere præcist kropssprog, sammen med den mere alment brugte psykiske figur.

Det bliver en forestilling der skal op på et professionelt niveau, så vi håber på at alle I fantastiske "upcoming skuespillere", samt jer der allerede er professionelle af sind, kunnen og/eller uddannelse, får lyst til at melde jer til.

Projektet er desværre som udgangspunkt ulønnet, men der søges penge til løn fra forskellige fonde. Vi kan altid håbe…

Audition datoer er:

Lør. d. 31/5

Sø n. d. 1/6

Lør. d. 7/6

Søn. d. 8/6

Mail eller ring dine prioriteter ang. Dato for DIN audition

Audition vil tage ca. 2 ½ time, og du skal forberede en selvvalgt monolog på ca. 2 min. Ud over monologen vil der også være fælles impro og øvelser med de andre ansøgere. Vi søger spillere i alderen 20 – 45, af begge køn.

Sted: Århus C. (Det eksakte sted, vil blive meddelt senere)

Er du interesseret så kontakt instruktør Morten K. Roesen på mail: mroesen (a) gmail.com, eller tlf.: 22 13 38 34. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ved tilmelding beder vi dig sende CV, kontakt oplysninger og billede.

Hilsen

Teatergruppen LYSANDER