onsdag den 30. januar 2008

Teaterfestival i Århus

Quongafest

Teaterfestival for vækstlaget i Århus søger grupper!!

Den 6-10. maj går Århus' første teaterfestival for vækstlaget i luften.

Det foregår på Katapult og Under Masken, og er arrangeret af Quonga, men kan naturligvis ikke blive til noget uden fantastiske forestillinger!

Vi leder efter:

Interessant, utraditionelle forestillinger, der har noget på hjerte.

Vi tilbyder:

Et spændende forum at vise sit arbejde i.

Så sidder du eller din teatergruppe inde med et forestillingsprojekt, er vi meget interesserede i, at høre fra jer.

Alt I skal gøre er, at sende en projektbeskrivelse til:

quonga-aarhus (snabel-a) hotmail.com

inden lørdag den 1. marts.

Projektbeskrivelsen skal indeholde:

  • En beskrivelse af jeres forestillings-idé.
  • Et overslag over, hvad I forventer at skulle bruge af tekniskudstyr.
  • Lidt om hvad jeres forventning er til festivalen.
  • Hvorfor vi skal vælge netop jeres forestilling!
  • Max: 3 sider lang!

Herefter vil et udvalg af quonganere udvælge ca. 10 projekter til festivalen.

Da Katapult er en lille scene, lægges der vægt på, at forestillinger ikke har store rumlige krav, og som hurtigt kan sætte op og pakke ned. Vi stiller grundlys til rådighed samt teknisk supporter, men anbefaler, at grupper selv har lys og teknikere med. Det er gratis for grupperne at deltage i festivalen, men der ydes ikke tilskud til transport eller andre udgifter. Er der spørgsmål, kan man henvende til på mail, eller ringe til Ane Kirk Uhrenholt på tlf.:40 76 98 58

Så kom så! Nu skal Århus se, hvor meget miljøet virkelig kan byde på!!!

Hilsner og saluteringer:

Quonga!!!

Skuespillere søges

Hej alle Quongianere. Jeg har to forespørgsler den ene mere eller
mindre akut den anden til overvejelse for fremtiden.

1) Hvis der andre der ligesom jeg er ved at forberede teksten til
andenprøven og mangler en fast stikordsgiver til dialogen, så er mit
forslag at vi møder op ved hinandens skuespillere som sparing. Så kan
vi spare lidt på tjenesterne fra vores ikke udøvende venner... Hvis
der er nogen der har samme behov så lad mig høre.

2) Hvis vi mod forventning ikke allesammen skulle komme ind på de
famøse skoler, så søger jeg efter personer til en gruppe, der kan
organisere undervisning og evt senere skabe forestillinger sammen.
Tanken er, for at holde grundtræningen ved lige ved siden af evt. fast
arbejde/andre projekter at være en 4-6 stykker der i fællesskab hyrer
undervisere og laver undervisningsforløb sammen.
Hvis der er andre der har lignende tanker eller ligefrem har en ledig
plads i en eksisterende gruppe så sig til, når vi kender resultaterne
fra den store Jury.

Mvh

Esben Rahr Gotfredsen
mrrahr (snabel-a) hotmail.com

Musicalforeningen Close Up

Kære musicalinteresserede!

Musicalforeningen Close Up's ordinære generalforsamlingen er nu
veloverstået og mange brikker er faldet på plads.

Så nu bliver det rigtig spændende!

Vi har fået rettighederne på musicalen GODSPELL af Stephen Schwartz
gennem Nordiska Strakosch.
Musicalen vil blive opført i KASERNESCENENS STORE SAL på
Langelandsgade 139, 8000 Århus C til EFTERÅRET 2008, da vi har lavet
en super god aftale med Æstetiske Fag og institutlederen.

Så det er ikke til at lægge skjul på, at Close Up har fået fat i en
kanon fed og spændende musical, samt et fantastisk og kreativt
spillested!

Close up's bestyrelse blev genvalgt på generalforsamlingen 23. jan.
2008 og skal nu til at sætte produktionsholdet til denne ekstremt
spændende musicalproduktion.

OG HER SKAL VI BRUGE DIG!

Vi søger engageret og kreative folk til produktionsholdet - alle
roller fra instruktør til sminkør.

Close Up er utrolig stolte af vores medlemmer, og vil derfor tilbyder
forenings- og produktionsarbejde på høj plan med store muligheder for
ansvar, medbestemmelse, udfoldelse af kreativitet og forøgelse af
oplevelser og kontaktnetværk. Kort og godt så er ambitionerne høje!

Et medlemskab til Close Up koster 150 kr. for et helt år. I
medlemskabet vil der være en masse fordele. Medlemstilmelding sker til
Morten Vestenaa på motter55 (snabel-a) hotmail.com.

Og vi vil gerne have dig med på holdet!
Er du interesseret i en rolle som produktionsleder, instruktør,
koreograf, scenograf, kapelmester eller vocal coach/korleder skal du
sende dit CV til kasper.o (snabel-a) ofir.dk inden mandag 18. februar 2008 - se
også vedhæftet tilmeldingsblanket.
Derudover er der, som det fremgår af tilmeldingsblanketten, en masse
andre enormt spændende og udfordrende produktionsroller, som vi meget
gerne ser, du søger. Tilmeldingsfristen er som ovenstående, men et CV
hertil vil ikke være nødvendigt.

Så snart bestyrelsen har valgt produktionsholdet, vil alle tilmeldinger få svar.

Audition til ensemblet vil foregå i april/maj måned. Nærmere besked om
dette kommer så snart det er muligt.

Som du nok kan læse, er det utrolig spændende tider, Close Up går i møde!
Derfor søger foreningens udvalg folk, der gerne vil være med til at
forme og viderebygge Close Up.
Udvalgenes ansvarlige er:
PR - Lars Broslet 30 23 26 02
Fundraising - Steen Mikkelsen 28 43 00 47
Medlem - Morten Vestenaa - 29 25 12 23
Produktion - Anna Willumsen 51 92 80 83

Vi glæder os meget til at høre fra dig, så du kan blive en del af
denne fremadstormende og ambitiøse musicalforening!

Se mere på www.musicalcloseup.dk

De bedste Close Up-hilsner

Kasper Mechlenborg Olesen
Formand for Musicalforeningen Close Up

Vestre Ringgade 45, st. th.
8000 Århus C
40 57 80 81