lørdag den 27. december 2008

Skuespillere søges til kortfilm

Kære Quonga

I forbindelse med vores afgangsfilm fra filmskolen Potemkin Film mangler vi en del statister og evt. en skuespiller. Filmen handler om en fortabt forfatter, der ikke formår at skrive det originale værk og derfor til stadighed løber panden imod sin forhadte kliché. I filmens slutning møder han sine egne tankespind, der driver ham til at omfavne klichéen og de kører ud mod solnedgangen sammen - i en Cadillac.

Dertil skal vi selvfølgelig bruge en runaway bride - og dertil skal vi bruge et storslået bryllup - og dertil skal vi bruge en masse statister. Så hvis I selv eller nogen I kender har lyst til at agere statist (og evt. en enkelt brudgom (ca. 30 år)), må I meget gerne skrive til mig på kristianlybaek(a)hotmail.com eller 27290572 og melde jer. Bryllupsscenen skal optages d. 2/1 i Skt. Pauls kirke, og det tager et par timer mellem ca. 10-13.

Håber I kan hjælpe.

Med venlig hilsen Kristian Lybæk

Invitatino til åbent hus på GODSBANEN

Lørdag d. 10. januar inviterer vi til ÅBENT HUS i de gamle godsbanebygninger.

Fra kl. 12.00 – 15.00 slår vi dørene op for alle, der har lyst til at se de historiske bygninger, som skal omdannes til kulturproduktionscenter i løbet af de kommende år. Der vil være mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd i både hovedbygningen og hallerne, men der vil naturligvis også være repræsentanter fra Kultur og Borgerservice på stedet, som kan imødekomme spørgelysten hos de besøgende.

Har du noget på hjertet – meninger, idéer eller kommentarer til den igangværende omdannelse af godsbanen til et kulturproduktionscenter – bør du også besøge det særlige ”Ris&RosRum”.

Her kan du bogstavere eller illustrere dine input direkte på bygningens vægge. Ud over at blive dokumenteret og inddraget på lige fod med alle andre borgerhenvendelser vil disse input blive stående tilbage på rummets vægge som inspiration til de arkitekter, som til foråret skal give deres bud på, hvordan produktionscentret skal indrettes.

Alle besøgende vil desuden blive budt på en kop rygende hed suppe til at holde varmen på.

Vi håber, at rigtig mange vil trodse det danske vejrlig, iklæde sig vintertøjet, tage en pause i julegavebytningen og lægge vejen forbi Godsbanen.

Se også www.godsbanen.dk


Med venlig hilsen

Kultur og Borgerservice

Kulturadministration i praksis - fra ide til praktisk udførelse

Her på Quongamailen vil vi gerne anbefale jer kurset "Kulturadministration i praksis - fra ide til praktisk udførelse" som bliver afholdt af Kulturhus Århus. Kulturhus Århus skriver om kurset:

Kursusrækken er tænkt som en hjælpende hånd til jer, der har en god idé til et kulturelt projekt, men som ikke ved, hvordan I kommer i gang.

På kurset vil Kasper Egelund fra Nojazz Productions belyse arbejdsgange og procedurer for kulturadministrationen. Der vil blive introduceret en række administrative værktøjer som kan bruges til at opstille budgetter, regnskaber, produktionsplaner m.m. Desuden vil han belyse nogle af de mest almindelige faldgruber i forhold til myndighederne og tilskudsgiverne.
Der tages udgangspunkt i en fiktiv case og eksempler fra det virkelige liv.

Det kan måske lyde lidt tørt, men hvis man vil have overblik over hvordan man får de tørre tal til at passe sig selv mens man laver den kultur man har lyst til at lave, så er det et rigtig godt kursus.

Kurset er den 24., 25. og 26. februar fra 15:00 til 17:30. Det koster 300 kr. at deltage. Se mere om kurset og tilmeldning på Kulturhus Århus' hjemmeside.

fredag den 12. december 2008

Skuespillere søges til kortfilmsprojekt på Potemkin Film

Vi er et filmhold på Potemkin Filmskole i Århus. Vi søger i øjeblikket skuespillere til vores afgangsprojekt, som skal filmes 4-6 jan 2009. Det vil være aftenoptagelser i tidsrummet fra ca. 18-24.

Der afholdes casting den 15-18 dec. i tidsrummet 9-16, men ring endelig og hør nærmere !
Vi kan ikke tilbyde løn for skuespilarbejdet, men vi håber ikke det vil være noget hindring.

Præsentation af filmen:
Filmen handler om et filmhold, som er er meget presset under en optagelse. Det meste, som kan gå galt, går galt. De optager en scene med en mand som er på vej til begå selvmord ud over en bro. Instruktøren er utilfreds med skuespillerens præstation og der opstår konflikt. Filmsettet går i opbrud, da instruktøren skrider i frustration. Filmholdet er semiprofessionelt.

Tema for filmen:
- Hvor meget skal en skuespiller presses for at kunne spille godt skuespil, og hvad er godt skuespil?

Skuspillerprofiler:
-Instruktøren er en ung mand sidst i tyverne/starten af tredverne. Han er en excentrisk instruktørspire, der er i gang med det han håber på at blive sin gennembrudsfilm. Når tingene ikke går som planlagt udvikler han et voldsomt temperament.
-Skuespilleren er også sidst i tyverne. En letpåvirkelig udåndertype som har denne store drøm om at blive skuespiller.

Vi håber at høre nærmere fra alle interesserede!
MVH – Jens Niklasson og Karen K.

Kontaktpersoner
Instruktør - Karen Kristensen: 61653960
Fotograf - Jens Niklasson: 23966621

onsdag den 10. december 2008

Move'n Act arbejdsvisning

Hej alle i netværket.

Apropos Move'n Act's workshops-tilbud, forefindes der jo også en arbejdsvisning ved skolens et-årige-sceneskole-gruppe Tirsdag og Onsdag d. 16 0g 17. Dec kl. 20:00 på Entréscenen - Der vises godbidder på hvad vi har arbejdet med; dialoger, øvelser, digte o.s.v.. Det koster 35 kr, og er altså åbne for alle interesserede, nysgerrige, bekendte and so on.

Mange smukke vinterhilsner
Katrine S.L

www.movenact.dk

Skuespillere søges til online video-teater-invitationer

Hello everyone,

I am doing the exam project with 3 more people at
school. We had to make some digital product (as we
study multimedia design), so we chose to do online
video invitations to the theater. We are doing this
for Aarhus International Theater (which is sadly
closing, they're gonna have the last play in spring).
You can check out the theater here:

http://www.aaitc.dk/

We have the story and camera, and we are allowed to
film the invitations in the theater. The problem is
that the actors with their teachers are out of Aarhus
the whole week ...So we don't have any actors, but we
need to film it soon, because we have to be finished
with the product until 20th Dec.

So I am asking are any of you experienced in acting (at
least a bit) and willing to help us with the filming.
We basicly need at least two actors (male and female),
3 or 4 would be perfect (1 female, 3 male actors).

If anyone is interested in helping, e-mail me or text
me :)
Just contact me and I will tell more about the whole
idea and project,

kaipjaustis(a)gmail.com
60675550

xo,

Luna

Sex, løgn og kontormøbler

Katapult præsenterer
Sex, løgn og kontormøbler

– stinkende, ætsende og særdeles kompromitterende samfundskritisk satire

Teatersæsonen for 2008 er ved at løbe ud. På Katapult har vi den ære at gøre det sammen med Claus Flygare, som med denne satiriske forestilling vil sprænge rammerne for politisk korrekthed, fornuft og borgerlig opfattelse. Der er tale om en ur-premiere her i Århus.

Hvor grøn bliver statsministeren, når det endelig gælder? Som Hulk eller bare som Kermit? Vil Naser Kahder sprænge Liberal Alliance og stifte et nyt parti. Hvor mange regeringsmedlemmer med flexlån vil vedtage hjælpepakker til sig selv? Hvor alvorligt er stofmisbruget på vores plejehjem, og kan man blive gift med sin fladskærm? Spørgsmålene hober sig op for det moderne menneske. Hvor skal man gå hen for at få svar?

Her kommer Claus Flygare ind i billedet. Han har for flere år siden dræbt tvivlen i sig selv, og foregiver at have svar på stort set alle spørgsmål. Han er især kendt for at have overlevet hippie-tiden og anvender i sin, mildest, talt bizarre solooptræden både aviscitater, filmindslag og kropsteater.

Det er et satirisk »one-man-show«, hvor Claus Flygare har den absolutte hovedrolle. Det er ham, der fyrer den af på scenen, hvor han er overladt til sig selv. Og det bliver samfundskritisk. Teatersalen bliver således rummet, hvor højaktuelle absurditeter bliver udtrykt som spørgsmål – spørgsmål som Claus Flygare selv vil svare på. For folk der godt kan lide at strække lattermusklerne, er forestillingen et must. Dem der overværer det sidder mange gange tilbage med en sær følelse af at have mødt en truet dyreart.

Claus Flygare er en garvet satiriker. Hans involvering i Danmarks Radios Den gode, den onde og den virkelig sjove er blot ét eksempel. Claus Flygare modtog i 2008 en Reumert, som årets dramatiker for forestillingen Fobi-skolen. Desuden er Claus Flygare repræsenteret i den daglige ledelse af Mammutteatret i København. Med andre ord – han er en aktiv og kendt person med mange erfaringer fra scenekunsten, tv og film.

For yderligere info og pressebilleder: http://aabnescene.katapult.dk/SexVold-og-Kontormoebler.asp og http://aabnescene.katapult.dk/pressebilleder.asp

Hvem: Instruktion: Tue Biering, medvirkende: Claus Flygare, foto: Per Morten Abrahamsen
Hvor: Katapult, Rosensgade 11, 8000 Århus C
Hvornår: 11.-13 december kl. 20.00 (lørdag kl. 16.30)
Hvor meget: 110,- / 85,- kr (rabat til studerende, unge under 26, pensionister og grupper på mindst 10 personer)
Hvordan: Billetter hos www.katapult.dk eller tlf. 8620 2699

søndag den 7. december 2008

Quonga Styringsgruppeaften

Når du ikke helt ved hvad styringsgruppen er, men gerne vil være med

Vil du være med til at skabe netværk for teatervækstlaget i Århus? Har du lyst til at påvirke den by du bor i? Kan du trække Quonga i en ny retning, en bedre retning, din retning?

Så er det på tide at du tager et sneak-peak ind i Quongas inderste cirkel... Styringsgruppen!

Hvis du har lyst til at være en del af styringsgruppen, eller helt uforpligtende vil høre mere om hvad vi laver, hvorfor vi gør som vi gør og hvorfor du skal være en del af os, så kom og mød de venlige mennesker, der tager beslutningerne i midten af Quonga

onsdag den 10. december klokken 18.30
på Frontløberne, Mejlgade 35b (den bagerste baggård)

Hvis man er ivrig efter at deltage i Quongafeberen, eller måske bare en lille smule nysgerrig efter at høre hvad det hele er for noget, så kig forbi. Der vil være kaffe, the og en god stemning, hvor vi giver os tid til at forklare om Quongas styringsgruppe. Hvis du vil være med vil du ikke blive pålagt en masse kedelige opgaver som du ikke har lyst til. I stedet får du mulighed til at gøre lige præcis det du har lyst til for at forbedre forholdende for vækstlagsteater i Århus.

Denne aften vil også indeholde et helt normalt styringsgruppemøde, så du kan se hvordan det fungerer og hvor vi har fingre vi har med i spillene.

Derfor: Kom og sig hej, stil spørgsmål, få svar, drik te, bliv begejstret og skab fremtiden.