mandag den 5. maj 2008

Kunst, bands og poesi

Se samlet program
Læs om teaterforestillinger til Quongafest
Tilbage til forsiden og billetbestilling

Close Up


Arrangementet er desværre aflyst.

Colla
Colla udstiller foto og maleri/tegning i katapult cafeen. Colla består af fire unge kunstnere som alle er optaget af hvad der foregår på kunstscenen. Tre af de medvirkende er studerende ved Æstetik og kultur på Århus universitet, mens den fjerde (Farid) går på Det Kgl. Kunstakademi i København.
Medvirkende: Troels Tarp, Marie Futtrup, Farid Salti og Roland van Mulligen

Katapults café
Hele festivallen

Mejeriet
Mejeriet er et dansksproget hiphopband, som kombinerer selvproducerede beats med tekster om hverdagen for den studerende i Århus. De tre medlemmer underholder med effektfuld rap, hjemmelavede rekvisitter og ikke mindst sange med et glimt i øjet. Oplev jysk humor blive fortolket gennem rim og beats.

De medvirkende er: Mikkel Holm,
Lasse Nielsen og Anders Hjortskov,
eller Mixi, Lassemand og RapAnders.

Katapults café
7. maj 21.30

Mette Skou - Jazzinspireret folk pop
Klaveret er inspirationskilde, bedste ven og udgangspunkt når Mette Skou drager sit publikum ind i en verden af anderledes akkorder og smukke melodier. Teksterne er sommetider dybe, maleriske beskrivelser af tanker, andre gange lette hverdagsovervejelser. Med sig på scene har hun ofte en lille håndfuld af kreative unge musikere, som hver især er med til at sætte deres eget præg på musikken.

Katapults café
10. maj 16:00

No Code
– er et rock band fra Århus. Vores tilgang til musikken tillader os at hente inspiration fra flere forskellige kunstnere og genrer for dermed at skabe vores eget unikke lydbillede. Ved at følge denne filosofi forsøger vi at skabe et univers der varierer fra det åbenlyse og at finde en musikalitet der udvikler sig fra os som band såvel som fra os som musikere.

Vokal: Jacob Zederkof
Guitar: Christoffer Christensen
Guitar, kor & Keys : Rasmus Sejersen
Trommer: Martin Johansen
Bas: Johan Rasmussen

Rosenteatret
10. maj 22:00

Poetklub Århus
Poetklub Århus står bag en række poetiske tiltag, som eks. tidsskriftet M gasin, ÅPS (Åben Poetisk Scene) og Poetry Slam. Derudover arrangerer vi fra tid til anden forskellige mere eller mindre poetiske events, Poetløb, De Gale Poeters Cafe mm. Foreningens mål, har siden stiftelsen i 2002, været at skabe og styrke en poetisk scene i Århus, med åbenhed for alle.

Varighed: 30 minutter.

Katapults café
6. maj 19:30
8. maj 17:00 & 20:00
10. maj 13:30

www.poetklub.dk

Skvulp
Skvulp er Orkesteret, der har viet sit liv til den post-intellektuelle Sømandsjive - med Hjerterne på rette Tid og Sted emballeres alvorsfulde og vedkommende Løjer i syge og raske Sømandssange. Skvulp spiller med andre ord hjemmegjort, røgfri og hæderlig Sømandsmusik – en varm og interessant Musik, der gør dig og dine opmærksomme på, hvad Livet også kan være. Og man må gerne danse.

Skvulp er:
Svovlgab (Elguitar og Sang)
Syv (Akustisk Guitar og Sang)
Vold (Akkordeon og Korsang)
Skipper Tangfarer (Perkussion
og Korsang)
Mademoiselle (Fiol)
Carl Ratud (Kontrabas)
Roer (Trommer)

Katapult
9. maj 22:00

Storskrald

Storskrald er lo-fi blues og dramatisk folkemusik smagt til med lige dele humor og nordisk tungsind. Deres optræden og musik er en umiddelbar energiudladning; trommesættet er delvist skiftet ud med skraldespande, stemmerne er grove og stemningen er folkelig og smittende. I 2007 udgav bandet demo’en Bucket, og komponerede musikken til forestillingen ”Down The Rabbithole” på Rosenteatret.

De fire skraldemænd består af:
Niels Top: trommer, skrammel.
Jesper Knudsen: bas, sang.
Peter Smith: dobro, guitar, banjo, sang.
og Niels Ørts Ottosen: sang, rhodes, harmonika, klokkespil.

Katapult
6. maj 21.00

Uvelegnet Baggrundsmusik
En ung mands højttænkning om, hvordan man forvalter et liv, med alt hvad det indebærer af lykkejagt, eksistentielle spørgsmål og ung frisk bedrevidenhed. Lige på, kantet og dansk og (som de fleste liv) på en gang både abstrakt, konkret, storladen og banal.

Sune Hede: Vokal/guitar
Jacob Hougaard Andersen: tangenter

Katapult-Café
7. maj 18:00