onsdag den 23. april 2008

Teaterbeskrivelser

Følgende forestillinger kan ses til Quongafest 2008

Se samlet program
Læs om kunst, bands og poesi til Quongafest
Tilbage til forsiden og billetbestilling

Arsenic – the American Lovestory
Teater Bagtrappen

Efter at være blevet holdt kunstigt i live i en uge døde den amerikanske familiemoder Nancy Lyon den 14. januar 1991. Lægerne konstaterede efterfølgende, at Nancy var blevet forgiftet med arsenik, og hendes ægtemand gennem 10 år, Richard Lyon, blev anklaget for mordet.
Under retssagen kom det frem, at dén familie, som besluttede at slukke respiratoren, i mange år havde gemt på en hemmelighed; Nancy og hendes bror, Bill, havde nemlig siden pubertetens haft et mere end almindeligt kærligt søskendeforhold til hinanden.

Medvirkende: Sofie Serup, Trine Svendsen, Jesper Pedersen.
Manuskript/instruktion: Christian Eiming

Varighed: 70 minutter.

Katapult
6. maj 18:00
10. maj 12:00

www.bagtrappen.dk

DanseKollision reloaded
Teater Kollision

Der er noget, der ikke er helt, som det plejer at være i caféen.
”DanseKollision” er en danseevent, der udforsker bevægelsens og dansens udfoldelsesmuligheder i det offentlige rum. ”DanseKollision” bringer dansen i kollision med hverdagen. Kom og oplev denne lille, hemmelige event.

Medvirkende: Johanna Geiger, Anders Halkier, Eva Lehrmann, Astrid Moth, Helga Rosenfeldt-Olsen

Varighed: 10-15 minutter.

Katapults café
7. maj kl. 17:30
8. maj kl. 17:30

www.teaterkollision.dk

Eventyrshow med Rasmus Krath
Rasmus Krath

Rasmus Krath er en sand eventyrer og lever af at rejse ud på kloden og komme hjem for at fortælle om den. Han tager publikum med ind i en fremmed verden af vilde fotos, musik og røverhistorier rundt fra hele planeten. Et sansestimuli fra vores fælles moder jord krydret med smagsprøver på krokodillekød, skud med giftpile i pusterør fra Amazonas regnskove samt optræden i nationaldragter fra flere verdensdele. Rasmus Krath fortæller undervejs fra sit 32 årige liv som rejsende i mere end 55 lande rundt på jorden og serverer noget bedste fra verden udenfor Europa; både det smukke, vilde og skræmmende.

Varighed: ca. 60 minutter

Rosenteatret
8. maj kl. 20:00

Fugle forlader ikke
Teatergruppen X

”Fugle forlader ikke” er en intim-teater forestilling, som handler om, hvor langt vi vil gå for kærligheden og drømmene, og om vi stadig kan formå at holde fast i virkeligheden, mens vi gør det.

Instruktør og dramatiker: Marie Markvard Andersen
Lys-ansvarlig: Thomas Kragebæk
Medvirkende: Anne- Sophie Refskou, Frank Schiellerup, Stefan Pellegrini, Stine Marquard Eriksen, Maria Ridder, Jette Spottag, Karl Johan Spottag.

Varighed: 90 minutter.

7. maj kl. 19:45 (programmet siger 20:30 - det er en fejl)
9. maj kl. 16:00

www.mariemarkvard.dk

Grunde til Kejseres Fald
Teatralsk-Æstetisk Scenekunst Kompagni (TÆSK)

I et telt sidder en kejser dybt traumatiseret efter dagens slag. Ved sin side har han sin unge, trofaste officer, der er på vej frem med stormskridt, og en karl, der hurtigt viser sig ikke at være så dum, som han udgiver sig for.
For at kunne udfylde sin rolle, må Kejser Alexander gennemgå den totale nedbrydelse. Men han må sande, at han taber noget af sig selv undervejs, som kun kan erstattes af kynisme.

Instruktion, scenografi: Camilla Pia Bonde
Medvirkende: Ulrik Stets Hilden, Mikkels Bjerringgaard Carlson, Anders Andersskov
Lysdesign, afvikling, scenografi: Christoffer Lyngbye

Varighed: ca. 55 minutter.

Rosenteatret
10. maj kl. 15:00 og 17:00

Håndbog i Engangsknald – Sex er smukt og naturligt…
HoiT

En fyr… en pige… et knald… og hva’ så? Håndbog i Engangsknald er et absurd intimdrama. Med tragikomiske undertoner afdækker forestillingen sex som et surrogat for kærlighed samt et middel til opnåelse af magt, anerkendelse og identitet – en rus der lader os glemme vores selvhad for en kort tid.

Medvirkende, iscenesættelse, dramatikere: Louise Christiansen, Niels-Martin T. Josefsen
Lysmand: Thomas Axelsen

Varighed: 30-35 minutter.

Katapult
7. maj kl. 17:30
10. maj kl. 18:30

Lebensraum - nøglen ligger under måtten
LabLab

Velkommen til en rejse gennem tre private lejligheder i Århus midtby. I ”Lebensraum – nøglen ligger under måtten” får du muligheden for at opleve nærvær, iscenesættelse og private rum i en unik intimteateroplevelse. Det føles bekendt, men så alligevel ikke…
Og ja, nøglen ligger faktisk under måtten!

Medvirkende: Merete Bang Sørensen, Karin Johansen, Tenna Fogt Nørup List, Maiken Brøndum Ravn, Rasmus Malling Skov Jeppesen, Jeppe Hansen.

Varighed: ca. 90 minutter.

Under Masken
6. maj kl. 19:00, 19:45 og 20:30
7. maj kl. 19:00, 19:45 og 20:30
8. maj kl. 19:00, 19:45 og 20:30
BEMÆRK: Der er kun plads til seks tilskuere pr. runde, så bestil plads i god tid.

METUBE:PEERGYNT
METUBE

Forestillingen er desværre aflyst.

Katapult
8. maj kl. 16:30
9. maj kl. 19:30

www.metube.dk

Plads til begejstring
Kirk/Gabriel

En mand er fanget i et bur. Han nægter at tilpasse sig og forsøger at undslippe Ordningen. En vanvittig og anderledes skildring af en velkendt problemstilling: Hvordan sikrer man, at der er plads til alle? I hvor høj grad kan samfundet rumme mangfoldighed, og hvor meget forskellighed er der plads til?

Medvirkende: Iza Mortag Freund, Ulrik Sarp Hansen, Stine Moltzen.
Dramatiker: Henrik Szklany.
Instruktør: Ane Kirk Uhrenholt.
Producer: Ursula Gabriel Holst.

Varighed: 60 minutter.

Katapult
8. maj kl. 18:45
10. maj kl. 15:00

Resten er Stilhed

Teater PULS

Hamlet befinder sig på sit livs mellemstation. Han er på sit dødsleje bragt ind i et univers mellem himmel og helvede. Her har gøgleren Yorrick lagt sine englevinger og påtager sig nu alle roller i det skuespil – Hamlets liv - som Hamlet tror er forbi. Nu må Hamlet endnu engang gennemgå sin smerte og fejltagelser, før han får lov til at vende tilbage til stilheden.

Instruktør: Jørn Buch Larsen
Manuskript: Flemming Weiss Andersen
Medvirkende: Jørn Jungersen, Torben Brinck
Scenografi, kostumer: Catherine Johnson
Lyddesign: Jørn Jungersen, Torben Brinck

Varighed: 60 minutter.

Rosenteatret
8. maj kl. 17:30
9. maj kl. 20:30

www.teaterpuls.dk