mandag den 21. april 2008

Kulturhus Århus ? SHOW-OFF DAG - Vis mig din quonga!

Til jer, der har masser af planer og idéer til forestillinger, men ikke noget sted at øve, kunne svaret være KULTURHUS ÅRHUS. Til jer, der har en gruppe af den ene eller den anden slags, men altid mangler et sted at mødes og eventuelt kontorlokaler, kunne svaret være KULTURHUS ÅRHUS. Til jer, der godt kunne bruge vejledning til projektledelse, PR og samarbejdepartnere, kunne hjælpen være at finde hos KULTURHUS ÅRHUS.

For jer - og jer, der ikke har brug for nogen af delene lige nu, men måske kunne få det i fremtiden - holder Quonga i samarbejde med Kulturhus Århus SHOW OFF DAG på Brobjergskolen. Det sker torsdag den 24. april kl. 19.00 Her vil KULTURHUS ÅRHUS fortælle om dine muligheder og fremvise sine studioscener, mødelokaler og andre lækkerier, som er tilgængelig for ALLE!

Så kom og find ud af, hvordan du kan bruge Kulturhus Århus. Vi mødes i Brobjergskolens gård (lige mellem Musikhuset og Frederiks Allé)

QUONGA!