onsdag den 5. november 2008

Teatertur til Odense

KÆRE VEN!

Vi har lavet et særarrangement, hvor teaterinteresserede fra København og Århus får mulighed for, at være med til at hylde venskabsrelationen når Teater Momentums nye ensemble Vol. 2, tager begrebet venskab under behandling i en forestilling, som går uden om hjernen og ind i hjertet.

Søgning Venskab er en komisk rejse dybt ind i et venskab mellem tre mennesker, helt ind til der hvor livslinier ikke bare krydses men flettes sammen i et mønster, hvor man spejler sig i hinanden, finder anerkendelse og genkendelse, men hvor jalousien nager, forandringen skræmmer og egoet potentielt slår alt ihjel. Venskab er tilgivelse?

Forestillingen er instrueret af Kamilla Bach Mortensen. Skuespillere; Mikkel Løvenholt Reenberg, Gry Guldager Jensen & Jakob Bjerregaard Engmann. Læs mere om forestillingen på teatermomentum.dk eller mød os påFacebook!

Søndag d. 09. november har vi arrangeret bustransport til og fra både København og Århus. For kun 200 kr. får du billetter, transport tur / retur, sandwich – og forhåbentligt nogle nye venner!

Busafgang fra Aarhus Teater og Folketeatret sker kl. 11:00, forventet hjemkomst omkring kl. 19:30.

Tilmeld dig nu ved at skrive til billet@teatermomentum.dk

Tid // SØNDAG D. 09. NOVEMBER 2008

Sted // TEATER MOMENTUM, NY VESTERGADE 18, ODENSE

Pris // 200,-

Vi glæder os til at byde dig velkommen i teatret!

Med venlig hilsen
TEATER MOMENTUM vol. 2