søndag den 19. oktober 2008

Capa-Laden

Kære quonganere!

Jeg tillader mig at skrive til jer, for at gøre opmærksom på DØENDE
HJORT PRODUCTIONS' jomfru-opsætning Caba-Laden.
Denne forestilling tager det tunge emne terrorisme og kød op, og
vinkler det på en skæv, humoristisk og alvorlig måde. I forestillingen
møder vi 3 selvmordsbomberes vej til målet, og undervejs hører vi om
deres tanker og ideologiske bevæggrunde. Det skal også her
understreges, at forestillingen absolut IKKE er en kritik af muslimsk
kultur og tradition, men udelukkende behandler den fundamentalistiske
gren af islam.
Et af forestillingens særtræk er, at samtlige replikker består af
citater af Osama bin Laden og andre med tilknytning til den
yderligtgående islamisme. Et andet er, at den opføres på Badeanstalten
Spaniens 3. etage. Disse lokaler består af nedlagte bruse- og
omklædningsrum, og med deres flisegulve og vægge tilføjer de en helt
speciel stemning til forestillingen.

Vil man sikre sig billet til denne fantastiske oplevelse, er det en
god idé snarest at reservere, da der kun er plads til 20 publikummer
pr. forestilling.
Caba-Laden har premiere d. 30.okt, og spiller derudover d. 31.okt samt
1.nov - alle dage kl.20. Billetter koster 60 kr. stk. Booking skal ske
på tlf. 21265651 eller direkte henvendelse til undertegnede.

Håber på at se jer!

Mvh
Jesper Bonde Hansen