fredag den 14. august 2009

Nedfinding i Huset/Mølleparken i festugen

Har du lyst til at kombinere komisk/kropslig
teatertræning med konstruktion af en større mobil
metalkonstruktion, og afslutte med en komisk parade
på gaden i Festugen, kan du deltage i en 5-dages
intensiv workshop.

De to undervisere er:
Tonny Trifolikom, klovn og komediant www.
cirkusmongo.dk
og
Puccio Savioli performer og kunstner fra det italienske
kompagni www.theatrenvol.org.
De har begge samarbejdet om projekter og
forestillinger under Narren-Festivalerne 2003-2006 i
Århus, Italien og NordIrland. (arrangeret i samarbejde
med Kulturhus Århus og Gøglerskolen)

Huset på Vesterbro Torv vil stå som arrangør af
projektet, hvor flere værksteder vil indgå i processen
– træ, metal og tekstil værkstederne.
Workshoppen vil foregå i et telt i Mølleparken samt på
Husets værksteder.
Forbipasserende vil kunne følge processen og
opbygningen af den mobile skulptur.

Begrebet at nedfinde kommer af ordleg med at
genopdage ting – og endnu videre at genopfinde ting,
der får en ny betydning.
At skabe et produkt, som ikke kan andet end at
imponere ved sin blotte tilstedeværelse og samtidig
skabe en god historie, skal få deltagerne til at
reflektere over den iscenesættelse virkelighedens
ting er med til at skabe, samt at være med til at
iscenesætte sig selv.
De der bliver tændt af idéen vil leve sig ind i forskellige
roller som eks. den geniale opfinder, den skøre tante
eller vidunderbarnet.

Workshoppen vil være i tidsrummet: Lørdag d.
29. august til onsdag d. 2. september 2009
kl. 14-18, dog kl. 10-19 den 2. september.

Deltagere: max. 20 i alderen 15-25 år.

Informationer kontakt: Ruth Morell, Huset, Århus C. tlf:
8676 2000/6178 5765. ruth(a)huset-aarhus.dk