onsdag den 11. marts 2009

QuongaBar holder fortællecafe

Så er der Quongabar igen.

På fredag den 13. marts fra kl. 16.00 til 18.30 kan du komme ned på Katapult og nyde øl, kaffe, godt selskab og gode historier.

Den gode fortælling er i højsædet, og du skal derfor læne dig tilbage og nyde det magiske ved historiens univers, når cafescenen bliver indtaget af historiefortællere fra teatervækstlaget i Århus

Hvis du bliver grebet af stemningen, har du fri mulighed for at møde op på dagen med en god historie i baglommen.