torsdag den 11. februar 2010

Big Bang! visning


Invitation til Visning på Entré Scenen d.15/2
”Big Bang – fødekædens udspring.”

Det foregår på Entré Scenen mandag d.15/2 Kl.19.00 og der er gratis adgang.

Billetter bestilles hos Entré Scenen på 8619 0079 (hverdage mellem kl. 10 – 16.00). På grund af begrænset antal siddepladser vil billetterne blive fordelt efter ’først til mølle’-princippet.

Big Bang er en eksplosion af tanker, idéer, visioner og forventninger. Det er en aften dedikeret til fremtiden, vækstlaget og de kampe der skal tages i og for byens scenekunstmiljø. Gennem en uge har vækstlaget i det århusianske scenekunstmiljø sat spot på forhindringer, forhåbninger og forventninger.
Visningen vil være en præsentation, der ikke bare teoretiserer over emnerne. Tværtimod tager vi udgangspunkt i praksis og indbyder bl.a. tilskuerne til at gennemføre en lille statementlabyrint.
Efter visningen vil der være en lille forfriskning og mulighed for at fortsætte debatten i uformelle rammer.

”Aftenen bliver kaotisk, usammenhængende, uden rød tråd, selvmodsigende og --- vanvittig spændende!”