torsdag den 4. juni 2009

KlimaCamp09 søger events

Hej Quonga

Jeg har lige fået en forespørgsel fra en af arrangørerne af KlimaCamp09, som foregår i KBH fra d 11 - 19 Juli

(KlimaCamp09 - sommerens største klimaevent. En blanding af festival, sommerlejr, workshops, kunst, kultur og musik. En ny vinkel på klimaproblemerne, hvor alternativerne til global opvarmning udforskes, diskuteres og afprøves. En camp der skal give alle deltagerne oplevelsen af selv at være en del af en lokal løsning på en global udfordring.)

De vil meget gerne have noget teater og gøgl til eventen.

De har følgende besked til Quonga:

"Vi mangler nogen der kan lave noget teater, grafitti, parkour eller andet gak og gøgl på klimafestivalen. Det optimale ville selfølgelig være, hvis det var bæredygtigt (det kunne
være om vejret og vejrforhold, miljøet, naturen, naturkatastrofer,
skoven, havet, dyrene, menneskene i de hårdest ramte lande (den tredje verden) og rigtig meget andet. Ingen begrænsninger her.
Eller måske er forestillingen en græsk tragedie eller en dans, der viser følelser omkring vrede; altså noget der ikke har noget at gøre med
klimaforandringer. Men til gengæld er kostumerne syet af stof købt i
genbrugsforretninger. Eller rekvisitterne er fundet på lossepladsen
eller bare skrald.) på den ene eller anden måde. Men hvis det ikke er, vil vi meget gerne høre om det alligevel.
Det er ikke muligt for os at kompensere for det med penge, men vi betaler transportudgifter."

Hilsen Anna-Carina Josefsen

Man kan henvende sig til klimacamp09 på følgende mailadresse: acjosefsen@gmail.com

Venlig Hilsen Emil Thorhauge-Thejll