DET FJERNESTE RUM
”Det kan da godt være, at du så ikke et blevet til noget, men – så ER du jo noget til gengæld.”
KATAPULT, ROSENSGADE 11, ÅRHUS
10.-14. FEBRUAR KL. 20 (LØRDAG KL. 16.30)
To mennesker.
Et univers af hemmelige huler, pudekampe, Nutella-madder, kælketure og semi-eksistentielle samtaler.
En weekend hvor alt er tilladt. På en måde.
DET FJERNESTE RUM er en kærlighedshistorie om det, der var - og måske også blev.
Medvirkende: Asbjørn Kristensen Høgsbro, Marie Sjølund og Fanney Cebrian
Manuskript og instruktion: Maria Søndberg Clausen
Billetter: 86202699 (60-80 kr.)
www.katapult.dk
ANMELDELSE I KØBENHAVNERAVISEN NOV. 2008
Det fjerneste rum er hjerterummet
af Jeppe Marsling - nov. 2008
I Huset i Magstræde findes en intim –og eksperimental scene: Bastarden. Måske det lyder af Ungdomhus og kaos, men det nystartede teaterkompagni GoatEatsBoxs tog harmonisk livtag med ensomheden i en tid, hvor karriere og sex vejer tungere end ensomhed og drømme.
Teatergruppen GoatEatsBox – hvis navn er inspireret af en enkel og absurd film på børnetv om en ged der spiste en papkasse – viste med oktoberforestillingen at intimscenen i Magstræde kan byde på stilsikkerhed og amatørteater på professionelt niveau. Med forestillingen ”Det fjerneste rum” af den lovende Maria Søndberg Clausen brillierede de tre unge talenter – Asbjørn Kristensen, Marie Sjølund og Signe Egebæk Andersen - i et gennemspillet trekantsdrama: I det lille rum var der pludselig ro og plads til at tage den store larmende tid i øjesyn.
At være NOGEN eller NOGET
Stykket handlede om at have fået karriere – uden at have fået sig selv med, og om lige akkurat at have fået sig selv med – dog uden at kunne skabe et arbejdsliv. Og om den kærlighed der sætter aflivningen af ensomheden højere end sex. ”Det kan da godt være du ikke er blevet til noget, men – så ER du jo noget til gengæld”, lyder en replik mellem de to, der har søgt ro i det fjerneste rum til en fest hos en fælles bekendt, der er blevet til noget stort udi politisk journalistik (og hele tiden skriver noget med ”det 21. århundrede”). Det er netop i eksilet i bagværelset, festens fjerneste rum, at de to hovedrolleindehavere finder hjerterum hos hinanden. Her tør de drømme og indrømme hvordan de har det. Det er stor udfordring for skuespillere at bevæge sig ind i denne sfære, hvor vilje og seksualitet er sat ud af spil og hvor følelse og ømhed eksisterer, - men de klarede det! Og hvor man måske visse gange tvivlede på at voksne mennesker kan give sig på denne uskyldige måde og ”lege” deres fortrængte personligheder ud, så tænkte man omvendt hele tiden som tilskuer, at kom tredjeparten - kæresten til den ene - ind NU, da ville det hele blive ”misforstået” og den kærlige ophævelse af fremmedgørelse mellem de to fordufte under uberettiget anklage om flirt og utroskab fra den tredje.
Et replikskifte står tilbage til alle i vor tid: At det ikke er misbrug af øl eller hash, der er ondets rod i den der føler sig fortabt, men misbruget af - tid.
